---
title: "Deltag i Gladsaxes klimauge"
description: "I uge 17 er der klimauge. Gladsaxe bakker op med mange forskellige aktiviteter."
date: "2026-04-13"
created: "2026-04-13"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Kommunen](https://gladsaxe.dk/kommunen)

                    [Presse](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse)

                    [Nyhedsarkiv](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv)

                [Deltag i Gladsaxes klimauge](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv/deltag-i-gladsaxes-klimauge)

# Deltag i Gladsaxes klimauge

13. april 2026

I anledning af Danmarks nationale Klimahandledag, sætter vi i næste uge fokus på grønne aktiviteter rundt omkring i Gladsaxe.

![](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/4cd633ff-25a1-45b0-5548-08de96e2d26f?width=800)

Se, hvor du kan være med:

**18. april (10:00-13:00) Affaldsindsamling med Lokal Agenda 21** Lokal Agenda 21 inviterer alle med til at gøre naturen renere i Gladsaxe, som en del af [Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende affaldsindsamling](https://ggglx.dk/event/affaldsindsamlingen-2026/ "Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende affaldsindsamling"):

**20-24. april: Tøjbyttemarked på Rådhuset** Kom forbi rådhuset fra mandag formiddag til fredag eftermiddag, og gør brug af tøjbyttemarkedet. Og husk, du behøver ikke give for at tage, eller tage for at give.

**21. april (16:30-17:30) Oplæg om økologisk havebrug** Kom og bliv klogere på, hvordan man dyrker en økologisk have, når Jens Juhl og Sølva Falgren deler ud af deres brede viden på [Telefonfabrikken.](https://gladbib.dk/telefonfabrikken/arrangementer/oplaeg-om-okologisk-havebrug-med-jens-juhl-og-solva-falgren "Telefonfabrikken.")

**22. april (19:30-20:30) Webinar om klimatilpasning i haven** Haveselskabet afholder gratis webinar, hvor du kan blive klogere på at skabe klimatilpasning hjemme i haven. [Tilmeld dig her og se med hjemmefra.](https://haveselskabet.dk/medlemsfordele/digitale-haveoplevelser/webinar/klimatilpas-din-have-sadan-gor-du "Tilmeld dig her og se med hjemmefra.")

**23. april (15:00-17:00) Forårsklargøring af cykler i Værebro** Frivillige fra Cyklistforbundet hjælper med at få cyklen klar til foråret. Kom forbi med din cykel og få den fixet. Det sker foran Værebro Bibliotek.

**23. april (17:30-19:00) Grønne smagsprøver fra forskellige kulturer** I anledning af Klimahandledag inviterer BIBLIOTEK+ ind til grøn madfestival fra forskellige kulturer, som kan inspirere til nye madvaner. Lokal Agenda 21 kommer også med deres CO2-beregner. Læs [mere om arrangementet her.](https://gladbib.dk/bibliotek/arrangementer/gronne-smagsprover-fra-forskellige-kulturer "mere om arrangementet her.")

**25. april (10:00-13:00) Macramé workshop med Re:wair på Mørkhøj Bibliotek** Kom med og lær hvordan du kan puste nyt liv i kasserede tekstiler, ved at lave din egen plantehænger. Læs [mere om arrangementet her.](https://gladbib.dk/morkhoj-bibliotek/arrangementer/voksne/macrame-workshop-med-rewair-0 "mere om arrangementet her.")

**Borgernes Verdensmålsuge**
 Bibliotekerne inviterer ind til Borgernes Verdensmålsuge i uge 17, og her er masser af grønne og bæredygtige aktiviteter, som er tilgængelige hele ugen. Få [et overblik og deltag her.](https://gladbib.dk/uge17 "et overblik og deltag her.")

**Gør brug af GLADBYT-containeren ved Bibliografen** Gladsaxes mobile byttecontainer står det næste stykke tid foran Bibliografen, hvor der frit kan afleveres og afhentes gode genbrugsfund. Læs [mere her.](https://gladsaxe.dk/borger/affald-og-genbrug/gladsaxe-genbruger "mere her.")
