---
title: "De Frivilliges Hus får nye lokaler"
description: "De Frivilliges Hus flytter til det hyggelige Thorasminde i Bagsværd."
date: "2024-05-21"
created: "2024-05-21"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Kommunen](https://gladsaxe.dk/kommunen)

                    [Presse](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse)

                    [Nyhedsarkiv](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv)

                [De Frivilliges Hus får nye lokaler](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv/de-frivilliges-hus-faar-nye-lokaler)

# De Frivilliges Hus får nye lokaler

15. maj 2024

De Frivilliges Hus flytter til det hyggelige Thorasminde i Bagsværd.

De Frivilliges Hus huser frivillige, sociale aktiviteter.
Huset har en række forskellige faciliteter, der kan benyttes af foreninger, grupper
og borgere. De Frivilliges Hus ligger på Taxvej 15, men snart bliver adressen
skiftet ud med Thorasmindes lokaler på Laurentsvej 9 – lige i hjertet af
Bagsværd. Det er nemt at komme til, uanset om du er i bil, på cykel eller med
det offentlige.

I forbindelse med flytningen lukker alle aktiviteterne i De
Frivilliges Hus fra mandag 3. juni og indtil 10. juni, hvor de nye lokaler
bliver taget i brug. Thorasmindes lokaler minder meget om dem, som du måske
kender fra Taxvej: en varm og indbydende atmosfære, smart indretning og masser
af plads til socialt samvær. Huset er desuden forsynet med ramper og en
automatisk dør, så det er tilgængeligt for alle.

Kom endelig forbi til en snak og en kop kaffe i De
Frivilliges Hus i Thorasminde, når det åbner. Har du lyst til at vide mere om
aktiviteterne i huset, er du velkommen til at skrive til defrivilligeshus@gladsaxe.dk
eller kontakte frivilligkoordinator Braulio Rocha på telefon 39 57 58 44.

Lige nu er medarbejdere og frivillige ved at planlægge indvielsen
af de nye lokaler. Mere information vil blive meldt ud her på gladsaxe.dk og på
Gladsaxe Kommunes facebookside.

![Formand for brugerr&#xE5;det i De Frivilliges Hus Lone B. Andersen, medlem af brugerr&#xE5;det Kim Haahr med sin hustru Pia (i midten) st&#xE5;r foran det nye hus.](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/df696690-c7db-4208-508d-08dc7730aa7f?width=800)Formand for brugerrådet i De Frivilliges Hus Lone B. Andersen, medlem af brugerrådet Kim Haahr med sin hustru Pia (i midten) står foran det nye hus.

Nyheden er mere end tre måneder gammel. Indholdet kan derfor være forældet.
