---
title: "Dagplejen holder barselscafé mandag 4. maj"
description: "Første mandag i hver måned kl. 9-11 inviterer Dagplejen i Gladsaxe til åben barselscafé for alle interesserede familier."
date: "2026-04-22"
created: "2026-04-22"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Kommunen](https://gladsaxe.dk/kommunen)

                    [Presse](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse)

                    [Nyhedsarkiv](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv)

                [Dagplejen holder barselscafé mandag 4. maj](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv/dagplejen-holder-barselscaf-mandag-4-maj)

# Dagplejen holder barselscafé mandag 4. maj

22. april 2026

Første mandag i hver måned kl. 9-11 inviterer Dagplejen i Gladsaxe til åben barselscafé for alle interesserede familier.

![To børn leger med puder](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/73d6845e-0a54-49a6-817c-08de9ba436cb?width=800)

I de to legestuer i Bagsværd og Mørkhøj åbner medarbejderne dørene for nye og kendte familier. Her er der mulighed for at snakke med en dagplejer, en dagplejepædagog og møde nogle af børnene fra dagplejen.

Der er også rig mulighed for at få svar på alle de spørgsmål, I har i forbindelse med beslutningen om, hvilket dagtilbud jeres barn skal skrives op til. Og vigtigst af alt kan I og jeres barn få nogle hyggelige stunder sammen med andre børn og forældre.

Det foregår i legestuerne på Lupinmarken 11, 2880 Bagsværd og på Pilegårdsvej 70, 2860 Søborg.
