---
title: "Byrådet og boligorganisationerne talte om tryghed og genanvendelse"
description: "Parterne var samlet til det årlige møde på rådhuset"
date: "2026-03-10"
created: "2026-03-10"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Kommunen](https://gladsaxe.dk/kommunen)

                    [Presse](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse)

                    [Nyhedsarkiv](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv)

                [Byrådet og boligorganisationerne talte om tryghed og genanvendelse](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv/byraadet-og-boligorganisationerne-talte-om-tryghed-og-genanvendelse)

# Byrådet og boligorganisationerne talte om tryghed og genanvendelse

10. marts 2026

Mandag 9. marts 2026 var Gladsaxe Byråd og bestyrelsesmedlemmer fra Gladsaxes boligorganisationer samlet til møde på Gladsaxe Rådhus.

På dagens program var emnerne genanvendelse og tryghed, som på hver sin måde fylder i hverdagen hos boligorganisationernes mange beboere. Genanvendelseskonsulenter gav tips og ideer til hvordan vi kan sortere vores affald bedre og i højere grad genbruge og genanvende. Med sig havde de en inspirationskuffert fyldt med gode ideer, smarte klistermærker og information til bedre sortering. Blandt budskaberne var også, at de gerne tager ud og besøger boligorganisationer for at hjælpe godt på vej.

Senere fortalte beredskabskoordinatoren i Gladsaxe kort hvordan boligorganisationerne kan forberede sig på større strømsvigt. Politiet, Ungechefen, Leder af Social Balance og en af Gladsaxe Kommunes SSP-konsulenter orienterede om, hvordan de samarbejder om at sikre, at Gladsaxe er en tryg kommune at bo i.

Sidst på aftenen takkede borgmester Serdal Benli boligorganisationerne for den kæmpe indsats, de gør til gavn for beboere, naboer og for Gladsaxe, ligesom han takkede for engagementet til aftenens arrangement. Samtidig opfordrede han boligorganisationerne til at give feedback på de årlige møder med Gladsaxe Byråd og dermed være med til at udvikle dem.
