Skip til hoved indholdet Job Job
    Hjem Kommunen Presse Nyhedsarkiv Børnehuset Svanen er nomineret til Betoninnovations Prisen 2023

Børnehuset Svanen er nomineret til Betoninnovations Prisen 2023

13. april 2023

Vær med til at bestemme, om Børnehuset Svanen skal vinde den prestigefyldte pris.

Foto af de tre nominerede: Fremtidens Gårdhave, Børnehuset Svanen og Lisbjerg Genbrugsstation.

Foto: Torben Eskerod og Mikkel Eye. 

De nominerede til Betoninnovations Prisen 2023 er nu blevet offentliggjort af Dansk Beton. Prisen gives til virksomheder og projekter, der har udvist en særlig indsats inden for bæredygtig og innovativ betonanvendelse. Børnehuset Svanen i Gladsaxe Kommune er blandt de tre nominerede og får følgende ord med på vejen af juryen:

”Børnehuset Svanen er nomineret til Betoninnovations Prisen, fordi projektet er innovativt i skabelse af et cirkulært børnehus ved at genanvende materialer fra den tidligere Gladsaxe Skole, som i arkitektur og indhold er til at med at integrere børn i natur og oplevelser.  I alt er 6.000 ton beton fra den gamle skole nedknust. Heraf blev 600 ton anvendt som groft tilslag i den nye beton i Børnehusets fundament, og bærende konstruktioner og nedskårne søjler er anvendt til møbler i terræn. Betonen har dermed fået ny levetid og lever videre i huset. Genanvendelse af beton, mursten, tagsten, træspær etc. i huset, der er i arkitekturen er udformet som en landsby, er med til at vise børnene, hvordan vi i dagligdagen kan genanvende materialer. Børnehuset har desuden et stærkt fokus på social og samfundsmæssig bæredygtighed med plads til børn med særlige behov.”

Betoninnovations Prisen er en publikumspris, som alle kan stemme på via afstemningsmodulet på Dansk Betons hjemmeside.

Klik her og vær med til at bestemme, om Børnehuset Svanen skal vinde prisen.


Gladsaxe bygger bæredygtigt
Gladsaxe Kommune er gået i spidsen med beslutningen om, at alle nye børnehuse skal være svanemærkede byggerier, hvilket betyder, at det i alle dele af processen og i materialevalg er bygget med fokus på bæredygtighed, miljø og et godt indeklima. Med Svanen er kommunen gået skridtet videre ved også at bygge cirkulært, og børnehuset har allerede vundet flere priser.

Du kan læse mere om Gladsaxes svanemærkede børnehuse her.

De nye svanemærkede børnehuse handler dog ikke kun om klima, men først og fremmest om det gode børneliv. Her fokuseres der på det små i det store. Normeringen er den samme som i alle Gladsaxes børnehuse, og hver børnegruppe har egne grupperum og udearealer. Men flere børnegrupper under samme tag betyder flere medarbejdere og dermed et større fagligt fællesskab og alsidige kompetencer til gavn for alle. Samtidig kan man nøjes med én ledelse, ét personalerum, ét køkken, ét værksted m.m.

Du kan læse mere om Gladsaxes dagtilbud på gladsaxe.dk/dagtilbud

Nyheden er mere end tre måneder gammel. Indholdet kan derfor være forældet.

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback