Børnehavebørn afleverede tegninger til næste års julekort
10. december 2025
Endnu en af Gladsaxes hyggelige juletraditioner fandt sted mandag 10. december 2025, hvor kreative børn fra en række af Gladsaxe Kommunes børnehuse afleverede deres bud til kommunens julekort for 2026.
I løbet af dagen var Taxhøj, Poplen, Egedammen og Kildevænget på besøg på rådhuset, hvor de traditionen tro blev budt velkommen af borgmesteren, som tog imod de mange flotte værker.
På billederne her er det kunstnerne fra Taxhøj, som afleverer deres kreationer og fortæller lidt om, hvad de forestiller. Børnehuset har arbejdet med temaet Pippi siden september, og de fortsætter frem til maj. Som en ekstra krølle, har børnene samarbejdet om tegningerne, så hver tegning er lavet af to børn.
Med alle tegningerne i hus til næste års jul, blev der selvfølgelig kvitteret med lidt julegodter, så der var tanket op til hjemturen.
På gladsaxe.dk/julekort kan du læse mere om traditionen med den årlige tegnekonkurrence og besøget på rådhuset. Her kan du også se dette års julekort, som forestiller nisser, der leger med sne og får besøg af en engel.