---
title: "Bliv frivillig Frame Running Camp & Cup på Bagsværd Stadion"
description: "Gladsaxe Kommune er vært for Frame Running Camp & Cup, som bliver afholdt d. 8.-11. juli på Bagsværd Stadion."
date: "2026-06-15"
created: "2026-06-15"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Kommunen](https://gladsaxe.dk/kommunen)

                    [Presse](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse)

                    [Nyhedsarkiv](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv)

                [Bliv frivillig Frame Running Camp & Cup på Bagsværd Stadion](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv/bliv-frivillig-frame-running-camp-cup-paa-bagsvaerd-stadion)

# Bliv frivillig Frame Running Camp & Cup på Bagsværd Stadion

15. juni 2026

Gladsaxe Kommune er vært for Frame Running Camp & Cup, som bliver afholdt d. 8.-11. juli på Bagsværd Stadion. Nu har du mulighed for at blive frivillig ved arrangementet.

![](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/3459a4a6-d91f-49bb-ee53-08dec88c41e4?width=800)

Gladsaxe Kommune er vært for Frame Running Camp & Cup, som bliver afholdt d. 8.-11. juli på Bagsværd Stadion.Nu har du mulighed for at blive frivillig ved arrangementet.

I Frame Running Camp & Cup mødes over 100 atleter med bevægelseshandicap, deres hjælpere, trænere og ledere mødes om Frame Running.

Frame Running Camp & Cup er verdens største Frame Running stævne, der samler både verdens elite og den store bredde.

Som frivillig bliver du en altafgørende del af, at denne uge bliver en succes.

Vi søger frivillige til følgende opgaver:

- Klargøring af camp (1.–5. juli) Hjælp med at gøre stadion og skole klar til deltagernes ankomst.
- Klassifikationsassistent (4.–5. juli) Hjælp med opbevaring og organisering af klassifikationspapirer, så processen forløber glat.
- Dørvagter (4.–11. juli) Sørg for, at kun deltagere og personale har adgang til skolen.
- Forfriskningsbod på stadion (6., 7., 8., 9. og 11. juli) Uddeling af frugt, saft og snacks til atleter og hjælpere.
- Målstregsassistent (8. og 10. juli) Modtag atleterne efter løb og hjælp dem sikkert videre.
- Oprydning efter fest (11. juli kl. 18.30–02.00) Deltag i afslutningsfesten og giv en hånd med, når festen slutter.
- Åbnings- og afslutningsceremoni (8. og 11. juli) Hjælp med opstilling af atleter, flag og nedpakning efter ceremonierne.

Lyder det som noget for dig – eller en du kender? Så kontakt frivilligkoordinator hos Parasport Frederiksberg, der står for eventen: Majbritt Braüner – 41 39 47 34 mbs@parasportfrederiksberg.dk eller [tilmeld dig her.](https://portal.kulturensfrivillige.dk/event/frame-running-camp-and-cup-2026-ycq4? "tilmeld dig her.")
