Bliv en del af Gladsaxes iværksætternetværk
Gladsaxe har et netværk, hvor du kan møde andre iværksættere og dele erfaringer. Du er velkommen, uanset om du er nystartet eller har været i gang længe.
At starte virksomhed kan være både spændende og udfordrende. Derfor har vi i Gladsaxe et iværksætternetværk, hvor du kan møde andre, der står samme sted som dig – fra helt nye iværksættere til små virksomheder, der allerede er i gang.
Netværket er et trygt sted at dele erfaringer, få inspiration og lære nye ting. Vi mødes cirka hver måned, og det er gratis at være med. I dag består netværket af omkring 50 medlemmer, som alle er på hver deres sted i deres udvikling.
På møderne kan du blandt andet:
- få sparring fra andre iværksættere
- øve salg og marketing
- høre oplæg om fx forretningsmodeller og gode cases
- få konkrete værktøjer, du kan bruge med det samme
- deltage i minipitch‑sessioner med erfarne folk, der giver direkte feedback.
Uanset om du er nystartet, eller har været i gang længe, så er du velkommen i netværket. Her hjælper vi hinanden fremad – og der er plads til alle.