---
title: "Akutarbejde spærrer del af Bagsværd Hovedgade fra 29. juni"
description: "En hovedledning til fjernvarmen skal repareres"
date: "2026-06-25"
created: "2026-06-25"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Kommunen](https://gladsaxe.dk/kommunen)

                    [Presse](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse)

                    [Nyhedsarkiv](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv)

                [Akutarbejde spærrer del af Bagsværd Hovedgade fra 29. juni](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv/akutarbejde-spaerrer-del-af-bagsvaerd-hovedgade-fra-29-juni)

# Akutarbejde spærrer del af Bagsværd Hovedgade fra 29. juni

Mandag 29. juni 2026 begynder der tidligt om morgenen en akut reparation af fjernvarmeledning på Bagsværd hovedgade.

I forbindelse med reparationsarbejdet, skal der graves ned til hovedledningen to steder, og det gør det nødvendigt at spærre en del af strækningen og etablere ensretning.

Ensretningen gælder i retning mod Buddinge/Søborg og vil gælde fra krydset ind til Bagsværd Skole og frem til Frodesvej. Afspærringen vil komme til at spærre for ind- og udkørsel til Sæbjørnsvej. Vi forventer, at arbejdet vil vare minimum 14 dage.

Der vil blive etableret en omkørselsrute til Bagsværd Hovedgade ved at åbne midlertidigt for busslusen ved Kroghøjsvej/Frodesvej.

Hvis du har spørgsmål til selve gravearbejdet, er du meget velkommen til at kontakte entreprenøren M.J. Erikssons kundeservice mandag til torsdag kl. 8-14 på tlf. 53 51 80 21 eller skrive til fjv.gladsaxe@mje.dk

        ![](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/03257740-f414-476a-d5e0-08ded27fb6ef?width=800)
