Afbrænding i Radiomarken til gavn for naturen
Mandag 10. marts brænder vi græsarealer af i Radiomarken for at gavne naturen.
Afbrændingen skaber bedre vilkår for blandt andet blomster og sommerfugle. Ilden fjerner nemlig det visne græs, der skygger for nye blomster. Hurtigt efter afbrændingen spirer planter og blomster frem igen. Det sorte og svedne vil som regel være væk efter cirka tre til fire uger.
Røgen er ikke giftig, men kan godt være generende. Derfor er det en god idé at lukke vinduer under afbrændingen.
Kontakt vores folk på stedet, hvis du bor eller færdes i området og har spørgsmål.
Du kan også læse mere om afbrænding som naturgenopretning på: gladsaxe.dk/ild