---
title: "Åbent hus på Lokalhistorisk Samling"
description: "Alle er velkomne til Åbent hus på Lokalhistorisk Samling lørdag 4. oktober kl. 10-12. Temaet er Buddinge Station."
date: "2025-09-23"
created: "2025-09-23"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Kommunen](https://gladsaxe.dk/kommunen)

                    [Presse](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse)

                    [Nyhedsarkiv](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv)

                [Åbent hus på Lokalhistorisk Samling](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv/aabent-hus-paa-lokalhistorisk-samling)

# Åbent hus på Lokalhistorisk Samling

23. september 2025

Alle er velkomne til Åbent hus på Lokalhistorisk Samling på Grønnegården lørdag 4. oktober kl. 10-12. Temaet er Buddinge Station

                        lørdag
                        4. oktober

                            Klokken
                            10.00 - 12.00

                        Grønnegården, Transformervej 1

                        2860 Søborg

![](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/462991dd-869b-4ece-822b-08ddf933fe52?width=800)

Buddinge Station åbnede i 1906 på den daværende København-Slangerup-Bane. Med tiltagende industrialisering i Gladsaxe og Buddinge kom der en del godstrafik på stationen. Krydsningen af biltrafik på Buddingevej var farlig, og i 1956 påbegyndtes dæmningen, der førte banen over vejen. 1959 åbnede den nye station, og den gamle blev til godsekspedition frem til nedrivningen i 1978. Der var godstrafik frem til midten af 1980’erne.

Vi viser sporplanen på den gamle station med vores Long-modeltogsanlæg, som også omfatter modeller af stationen og den nærved liggende kro samt fotos fra stationen, som den så ud dengang. Vi samler effekter vedrørende bus-, sporvogns-, tog-, og taxi-transport i Gladsaxe: Billetter, køreplaner, skilte, uniformer, tasker mm.

Man kan også se den stationære udstilling om ”Industri og håndværk” med bl.a. stor udstilling af telefoner lavet på GNT Automatic, ”Butiksliv og servicefag” med bl.a. inventar fra Lyra Musik samt bankerne og ”Livet fra vugge til grav” med mange ting fra sportens verden og skolerne i Gladsaxe m.m.

[Læs mere om Lokalhistorisk Samling](https://www.gladsaxelokalhistorie.dk/lokalhistorisk-samling/ "Læs mere om Lokalhistorisk Samling").

Nyheden er mere end tre måneder gammel. Indholdet kan derfor være forældet.
