---
title: "50.000 kørte med, da letbanen blev indviet"
description: "Med åbningen af strækningen mellem Rødovre Nord og Lundtofte er letbanen nu i drift på hele den 28 kilometer lange strækning mellem Ishøj og Lundtofte."
date: "2026-08-28"
created: "2026-08-28"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Kommunen](https://gladsaxe.dk/kommunen)

                    [Presse](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse)

                    [Nyhedsarkiv](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv)

                [50.000 kørte med, da letbanen blev indviet](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv/50000-koerte-med-da-letbanen-blev-indviet)

# 50.000 kørte med, da letbanen blev indviet

28. august 2026

Med åbningen af strækningen mellem Rødovre Nord og Lundtofte er letbanen nu i drift på hele den 28 kilometer lange strækning mellem Ishøj og Lundtofte.

![Billede af et letbanetog fyldt med glade passagerer](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/8d6c99b0-7f2d-4421-b6be-ec94a63314cb?width=800)

*Foto: Hovedstadens Letbane.*

22. august blev en historisk dag for den kollektive trafik i hovedstaden. Efter mange års planlægning og anlægsarbejde kørte de første passagerer lørdag med letbanen på hele den samlede strækning langs Ring 3.

Åbningen blev markeret med aktiviteter på stationerne, lokale arrangementer i kommunerne og kulminerede i en sand folkefest med Gladsaxedagen. Her var der åbningstaler, optræden af Eventyrteatret og musik af blandt andre Tessa, Sanne Salomonsen og Peter Sommer, hvor omkring 10.000 personer nød musikken.

[Se videoen fra åbningsdagen her.](https://dreambroker.com/channel/70qn3r3p/njkparjf)

I løbet af dagen benyttede cirka 50.000 passagerer muligheden for at prøve den nye letbane, der nu forbinder Ishøj og Lundtofte og sikrer forbindelse til seks S-togsstationer og nem adgang til blandt andet Herlev Hospital, DTU, uddannelsessteder, arbejdspladser og by- og boligområder på tværs af hovedstaden.

[Læs mere om åbningen på dinletbane.dk her.](https://dinletbane.dk/da/nyheder/50000-koerte-med-da-hele-letbanen-blev-indviet/)
