390 børn var med på KidsTour i Gladsaxe
21. august 2023
Efter en fantastisk folkefest fredag med PostNord Danmark-rytterne, var det lørdag børnenes tur, da Kids Tour for anden gang besøgte Gladsaxe.
390 børn i alderen 3-10 år havde tilmeldt sig cykelløbet, som foregik på Rådhuspassagen og parkeringspladserne.
Rådhushaven blev i løbet af formiddagen fyldt op med glade børn, forældre og bedsteforældre, der besøgte de mange stande med aktiviteter: Trafiklegeplads, Gurli Gris’s univers, cykeldoktor og mange andre aktiviteter blev afprøvet af de mange børn.
Alle årgange var et flot syn og især de yngste på deres løbecykler fik vist alles hjerter til at smelte.
Indtægten ved alle solgte startnumre går ubeskåret til Børneulykkesfondens arbejde.
Nyheden er mere end tre måneder gammel. Indholdet kan derfor være forældet.