Skip til hoved indholdet
    Hjem Kommunen Presse Nyhedsarkiv 18-årige Sebastian og Zlata fra Gladsaxe skal med til Prins Christians fødselsdagsfest

18-årige Sebastian og Zlata fra Gladsaxe skal med til Prins Christians fødselsdagsfest

18. september 2023

Zlata og Sebastian blev udtrukket blandt 203 unge gladsaxeborgere, som havde tilmeldt sig lodtrækningen om at deltage i Prins Christians 18-års fødselsdagsfejring på Christiansborg Slot.

Kongehuset har inviteret to 18-årige fra hver af landets kommuner til at deltage i Kongehusets Gallataffel på Christiansborg Slot søndag 15. oktober 2023 i anledning af H.K.H Prins Christians fødselsdag. Kommunerne har selv fået til opgave at udvælge de to heldige, og i Gladsaxe har alle unge 18-årige haft mulighed for at tilmelde sig en lodtrækning, og nu er de to heldige vindere fundet.

Glade vindere fra Gladsaxe
Sebastian går til daglig på HHX, hvor han især interesserer sig for virksomhedsøkonomi og afsætning. Han glæder sig til at deltage i Prins Christians 18-års fødselsdag, som han forestiller sig, bliver meget formel, og samtidig lidt som at være en del af et eventyr på slottet.

Zlata går i gymnasiet. Hun er oprindeligt fra USA, og interesserer sig for dansk kultur og historie. Hun er meget spændt på at møde en masse mennesker fra hele Danmark til gallataflet på Christiansborg Slot.

God fornøjelse til Sebastian og Zlata.

Nyheden er mere end tre måneder gammel. Indholdet kan derfor være forældet.

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback