Trængslen på det kommunale vejnet har været stigende i en årrække og i myldretiden kan iagttages forsinkelser og trængsel i en række statslige og kommunale kryds, blandt andet ved udkørsler fra sideveje til Gladsaxe Ringvej og Buddingevej, på Gladsaxe Møllevej samt i Bagsværd hvor Værebrovej/Vadstrupvej ved Hillerødmotorvejen er belastet.
Gladsaxe Ringvej og Buddingevej frem til Motorring 3 er udpeget af Vejdirektoratet som en del af et strategiske vejnet.
Målene er
- At trafikken skaber mindst mulig trængsel i myldretiden
- Reduktion af personbilers og erhvervstrafikkens forsinkelser på vejene i Gladsaxe Kommune
Læs mere om hvordan Gladsaxe Kommune vil realisere målene med indsatser for signaloptimeringer mv. Læs endvidere særligt om indsatser for at reducere trængsel i Gladsaxe Ringby og Bagsværd Bypark.