Planer, politikker og visioner
- Gladsaxestrategien
-
Tværgående
-
Familie, børn og unge
-
Kultur, natur og fritid
-
Social og sundhed
-
Byg og bolig
- Miljø og klima
-
Veje og trafik
Området består af parcelhuse og etagebygninger, der både anvendes til beboelse og erhvervsformål samt et mindre erhvervskvarter ved Vilhelm Bergsøes Allé og Eriks Bøghs Allé.
De hårdest belastede arealer ved skybrud er ved boligerne på Niels Finsens Allé, Lykkesborg og Aakjærs Allé, og ved institutionen på Dickens Allé. Det samme gælder boligerne på Gorkis Allé ud for Gorkisø. Der er forholdsvis store højdeforskelle i området, og flere af de lavtliggende arealer oplever derfor problemer i forbindelse med kraftig regn.
Der er kun mindre trafikale påvirkninger forbundet med skybrud i området. Dog rammes de lavtliggende dele af boligvejene hårdt.
Der er nogle små grønne arealer, der kan bruges til at nedsive og håndtere regnvand. Der er mulighed for at aflede vand til Vangederenden, hvis rendens kapacitet forøges.
Der er i øjeblikket ingen planer for at ændre området, hvor klimatilpasning kunne tænkes ind.
Ved at tilbageholde og nedsive overfladevand på arealerne omkring Gorkisøen, kan afstrømningen til søen mindskes og vandkvaliteten i Gorkisøen forbedres.