Planer, politikker og visioner
- Gladsaxestrategien
-
Tværgående
-
Familie, børn og unge
-
Kultur, natur og fritid
-
Social og sundhed
-
Byg og bolig
- Miljø og klima
-
Veje og trafik
Området består af industri- og serviceerhverv samt af et villakvarter syd for industrikvarteret.
De hårdest belastede arealer ved skybrud er ved villakvarteret sydvest for industriområdet og på vejarealerne i industrikvarteret.
De største trafikale påvirkninger ved skybrud opstår ved sammenfletningen mellem Gladsaxe Ringvej og Motorring 3 og på forbindelsesvejene i den sydlige del af området.
De stærkt belastede arealer langs Kagsåen er ikke bebyggede i dette område, men bliver hyppigt oversvømmet, hvilket skyldes manglende kapacitet i åen ved skybrud. Der er en del større parkeringsområder og vejarealer i industrikvarteret, som kan bruges til at forsinke og opmagasinere regnvand, indtil der er plads i kloakken.
Der arbejdes på en visionsplan for Kagsåen, som indeholder forslag til klimaløsninger, der samtidig giver området et rekreativt løft. Planen udspringer af et spildevandsprojekt, der skal nedsætte belastningen med spildevand til Kagsåen.
Ved at mindske overløb fra fælleskloakken til Kagsåen og tilføre regnvand til Kagsåen, er der mulighed for at forbedre vandkvaliteten og naturkvaliteten i og omkring åen væsentligt.