Området består af kolonihaver, et mindre antal parcelhuse samt Gladsaxe Skole.
De hårdest belastede arealer ved skybrud er ved kolonihaverne langs Kagsåen, Klausdalsbrovej og Gladsaxe Skole.
De største trafikale påvirkninger ved skybrud opstår ved til- og frakørslen fra Hillerødmotorvejen til Klausdalsbrovej.
Der er flere grønne arealer, der kan bruges til at nedsive og håndtere regnvand. Smørmosen nord for Klausdalsbrovej kan muligvis benyttes til lokal afledning af regnvand.
Der arbejdes på en visionsplan for Kagsåen, som indeholder forslag til klimaløsninger, der samtidig giver området et rekreativt løft. Planen udspringer af et spildevandsprojekt, der skal nedsætte belastningen med spildevand til Kagsåen.
Ved at mindske overløb fra fælleskloakken til Kagsåen og tilføre regnvand til Kagsåen, er der mulighed for at forbedre vandkvaliteten og naturkvaliteten i og omkring åen væsentligt.
- Der er både separate og fælleskloakerede arealer i området.
- Området er måske egnet til nedsivning af regnvand.
Nordvand planlægger sammen med Gladsaxe og Herlev Kommune og HOFOR et projekt for Kagsåen. Læs mere under Nordvands projekter.
- Klimasikre bygninger og håndtere eller forsinke regnvand på de enkelte grunde. Læs mere i Idekataloget.
- Lokal håndtering af regnvand i regnbede langs veje. Opmagasinere og forsinke regnvand langs vejarealerne til der er plads i kloakkerne.
- Øge åens kapacitet med Kagså projektet.