Området består af parcelhuskvarterer, lave etageejendomme og kolonihaver.
De hårdest belastede arealer ved skybrud er Kagsåkollegiet, kolonihaverne Samvirke og Fælles Eje og nogle spredte områder i villakvartererne.
De største trafikale påvirkninger ved skybrud opstår ved sammenfletningen mellem Motorring 3 og Gladsaxe Ringvej samt lokalt på nogle af de mindre boligveje.
Der er en del grønne arealer langs Kagsåen og villahaver, der kan bruges til at nedsive og håndtere regnvand.
Der arbejdes på en visionsplan for Kagsåen, som indeholder forslag til klimaløsninger, der samtidig giver området et rekreativt løft. Planen udspringer af et spildevandsprojekt, der skal nedsætte belastningen med spildevand til Kagsåen.
Ved at mindske overløb fra fælleskloakken til Kagsåen og tilføre regnvand til Kagsåen, er der mulighed for at forbedre vandkvaliteten og naturkvaliteten i og omkring åen væsentligt.
Størstedelen af området er fælleskloakeret. Kagsåkollegiet er separatkloakeret.
Området er måske egnet til nedsivning af regnvand.
Nordvand planlægger sammen med Gladsaxe og Herlev Kommune og HOFOR et projekt for Kagsåen.
Separering af vejvand i villakvarteret i forlængelse af Kagsåprojektet. Læs mere under Nordvands projekter.
- Klimasikre bygninger og håndtere eller forsinke regnvand på de enkelte grunde. Læs mere i Idekataloget.
- Lokal håndtering af regnvand i regnbede langs veje. Opmagasinere og forsinke regnvand langs vejarealerne til der er plads i kloakkerne.
- Opbevare og forsinke regnvand til grønne friarealer ved blandt andet Kagsåkollegiet og sammenfletningen mellem Gladsaxe Ringvej og Motorring 3.
- Øge åens kapacitet med Kagså projektet.