Området består af industri- og erhvervsvirksomheder. Gladsaxe Trafikplads ligger i området. Der er ganske få parcelhuse i området.
De hårdest belastede arealer ved skybrud er ved Sydmarken, Rosenkæret og nord for Gladsaxe Ringvej.
De største trafikale påvirkninger ved skybrud opstår i krydset ved Gladsaxe Trafikplads og på vejene i industrikvarteret nær trafikpladsen.
Området har meget få grønne arealer, men en del større parkeringsarealer, som kan bruges til at forsinke regnvandet, til der er plads i kloakkerne.
I forbindelse med byomdannelsen af området vil der blive stillet krav til klimatilpasning i lokalplanerne. Implementeringen af tiltag forventes dog at tage mange år.
Området har ingen naturområder.
- Området er fælleskloakeret.
- Der er en del forureninger i området, hvilket gør, at området ikke er egnet til nedsivning.
- Klimasikre bygninger og håndtere eller forsinke regnvandet på de enkelte grunde. Læs mere i Idekataloget.
- Lokal håndtering af regnvand i regnbede langs veje. Opmagasinere og forsinke regnvandet langs vejarealer og på parkeringsarealer til der er plads i kloakkerne.
- Separering af spildevand og regnvand.