Man kan opmagasinere store mængder af regnvand ved at etablere fordybninger i terrænet. Fordybningerne forsinker vandet, inden det ledes til kloak. Terrænreguleringer kan laves i græsarealer som en lavning. De kan skabes på et torv ved at sænke belægningen eller ved at sænke en legeplads. Boldbaner kan også sænkes og dermed forsinke store mængder regnvand.
Alt efter hvilket underlag man anvender, kan vandet sive ned, forsinke eller fordampe både ved hverdagsregn og skybrud. Ved at etablere et ikke-gennemtrængeligt underlag, skaber man et magasin til skybrud.
- Eksisterende lavninger kan benyttes
- Befæstede arealer i bymæssig bebyggelse kan også benyttes
- Er god til at fjerne byforurening, hvis der er nedsivning gennem græs/beplantning
- Udledning af regnvand bidrager til øget grundvandsdannelse og er med til at sikre de fremtidige drikkevandsressourcer
- Græsset skal slåes. Visne blade og det afklippede græs skal fjernes
- Eroderede eller skadede områder skal repareres
- Du skal også jævnligt fjerne materiale, som kan stoppe tagnedløbet og udløb til plænen
- Vegetationen skal vedligeholdes
- Anlægsomkostninger er cirka 13.400 kr. pr. afledte 100 m2 med mindre den overskydende jord kan bruges på stedet
- Levetiden varierer alt afhængig af om bunden er gennemtrængelig
- Kommunen skal give tilladelse til at nedsive regnvand for arealer over 10 m2, på gladsaxe.dk/regnvand kan du søge om en tilladelse
- Hvis du salter om vinteren, må du ikke lede vandet til græsplænen - se mere på gladsaxe.dk/regnvand
- Hvis du skal aflede vand fra parkeringspladser og veje, kan der være særlige behov for filterjord eller olieudskiller inden vandet ledes til græsplænen
Fordele:
- God forsinkelse ved korte intense regnskyl
- Velegnet, når arealet skal bruges til flere formål
- Let at vedligeholde
Ulemper:
- Kræver forholdsmæssigt store arealer for at kunne håndtere skybrud
- På offentligt tilgængelige arealer skal vandet helst sive ned, fordampe eller ledes videre indenfor 24 timer
- Sørg for at overholde de gældende regler for nedsivning i Gladsaxe Kommune. Find alle oplysninger på gladsaxe.dk/regnvand
- Se hvordan du laver en test af nedsivningsevnen på din grund i notat fra Rørcentret, Teknologisk Institut: simpel nedsivningstest i private haver.
- Læs Teknologisk Instituts datablade om forsinkelse opstuvning på terræn og om nedsivning på grønne arealer.