Regnvandsbassiner kan opmagasinere vand indtil der bliver plads i kloakken. Bassinerne etableres med uigennemtrængelig bund og sider. De etableres oftest som tørre bassiner, men kan også udføres med permanent vandspejl, som kan give et rekreativt løft. Regnvandsbassiner dimensioneres oftest til hverdagsregn, men kan også dimensioneres til at håndtere ekstremregn.
Løsningen kan kun anvendes i separatkloakerede områder, og er primært rettet mod forsyningsselskaber, kommuner og store boligforeninger.
- Der skal være sandfang før bassinet
- Skal dimensioneres så det ikke løber over til terræn mere end hvert 5-10 år
- Siderne må ikke være for stejle af hensyn til vedligehold og sikkerhed
- Beplantning ved udløbet kan nedbringe forurening med vandopløselige stoffer
- Dyrt, anlægsudgifter varierer alt efter lokale forhold
- Levetid: 50-75 år
- Sandfang skal tømmes
- Affald skal fjernes
- Græs skal slås
- Oprensning af bunden
Det skal undersøges, om der er særlige bestemmelser i lokalplanen, der kan sætte begrænsninger for placering. Hvis der sker nedsivning fra bassinet, kræver det nedsivningstilladelse fra kommunen. Hvis udledningen sker til eksisterende naturområde, kræver det udledningstilladelse fra kommunen. Adgangs- og sikkerhedsforhold i forhold til offentlig adgang til bassinet vil være en individuel vurdering.
Fordele:
- Kan anvendes ved sårbart grundvand da der er tæt bund
- Enkelt at dimensionere og udføre
- Kan øge den rekreative værdi
Ulemper:
- Stort arealbehov
- Kræver vedligehold for at bevare den rekreative værdi
- Kan kun benyttes i separatkloakerede områder
- Der skal være en kørevej helt ned i bunden af bassinet til oprensning
Om regnvandsbassiner:
- Flere fakta om regnvandsbassiner
- Du kan blive inspireret af hvordan Odense har løst et problem i et boligområde ved Ejersmindevej
- Læs mere om hvordan Sønderborg Kommune håndterer regnvand i den nye bebyggelse Digterhaven