Regnvand kan opsamles i store beholdere, som oftest er gravet ned eller placeret frostfrit i kælder eller garage. Herfra ledes vandet via separate rør rundt i huset til de installationer, hvor vandet bruges til tøjvask og toiletskyl.
- Regnvandsbeholderne skal være relativ store for at kunne opmagasinere regnvandet
- Beholderen skal have et overløb til kloakken eller til andet anlæg i haven, der håndterer regnvandet lokalt
Der spares på vores rene drikkevand til tøjvask og toiletskyl, som ikke kræver så høj kvalitet, som drikkevandet har.
- Regnvandstanken koster cirka 30-35.000 kr. til en villa (omkring 5000 l/5 m3), inklusive rør, pumpe, slanger, filter med mere
- Man skal beregne 25-30 l tankvolumen pr. m2 tagareal
- Dertil kommer yderligere omkostninger i form at rørlægning inde i huset
- Filteret, som holder skidt ude af beholderen, skal renses to gange årligt (tager 5-10 min)
- Et regnvandsanlæg skal installeres efter Teknologisk Instituts Rørcenter-anvisning 003 ”Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner”, se under Vil du vide mere.
- Forsyningsselskabet Novafos kræver, at der opsættes en bimåler i forbindelse med et regnvandsanlæg, så der kan afregnes for den del af spildevandet, som stadig føres til kloak. Novafos betaler for måleren, som de kommer og sætter op.
- Anlægget må kun udføres af autoriseret kloakmester, VVS installatør og elektriker
- Bor du i enfamiliehus eller rækkehus kræves der ikke tilladelse. Nybyggeri, etageboliger og kontor skal søge tilladelse fra kommunens Byggesagsafdeling
- Anlægget må ikke installeres i mange offentlige bygninger, blandt andet plejehjem, dagsinstitutioner og skoler
Fordele:
- Regnvand kan bruges uanset kvaliteten af vandet
- Spar penge ved at reducere dit vandforbrug med op til 40 %
- Du sparer på grundvandet
- Du reducerer mængden af vand som ledes til kloakken
- Regnvand er blødt vand, hvilket forlænger vaskemaskinens levetid og mindsker forbruget af sæbe, skyllemidler og afkalkningsmidler
Ulemper:
- Vandet nedsiver ikke, med ledes efter brug til kloakken
- Anlægget er relativt dyrt
- Anlægget kan have et stort elforbrug
- Der er en del regler og retningslinjer som skal overholdes.
- Teknologisk Instituts Rørcenter-anvisning 003, Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger.
- Læs Københavns Kommunes metodekatalog om opsamling og anvendelse af regnvand.