For at løse udfordringen med kraftigere regn og oversvømmelser er vi nødt til at tænke tværgående og helhedsorienteret i den kommunale planlægning. Klimatilpasningsplanen spiller sammen med en række andre kommunale planer i forhold til at gennemføre handlingerne og realisere målene i planen.
Der er en tæt kobling mellem spildevandsplanen og klimatilpasningsplanens mål og handlinger. Spildevandsplan 2011-2014 er kommunens plan for håndtering af spildevand. Planen har til formål at mindske oversvømmelser fra kloaksystemet og mindske overløbene af blandet spildevand og regnvand til naturen, når det regner kraftigt. Det skal blandt andet ske ved at udbygge og renovere kloaksystemet, separere al vejvand i løbet af de kommende 50 år og få borgerne til selv at håndtere regnvand på egen grund. De borgere der selv håndterer regnvand, kan få penge tilbage fra deres tilslutningsbidrag.
I spildevandsplanen er der sat mål for, hvor ofte der må ske oversvømmelse fra kloaksystemet til terræn. Læs mere under Mål i spildevandsplanen. Forsyningsselskabet Novafos udfører projekterne. Læs mere om Novafos' planlagte og igangværende projekter.
De handlinger i klimatilpasningsplanen, hvor der skal bygges fysiske klimatilpasningsanlæg, forudsætter medfinansiering af Novafos. De skal derfor indarbejdes i næste spildevandsplan, som forventes færdig i 2015.
Kommuneplanen er den samlende plan for arealplanlægning i hele kommunen. Den fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for, hvordan kommunen skal udvikle sig fysisk fremover. Byrådet har i juni 2013 vedtaget Kommuneplan 2013.
I KLs og regeringens aftale om kommunernes økonomi for 2013 er det besluttet, at kommunerne skal indarbejde deres klimatilpasningsplan direkte i eller som et tillæg til kommuneplanen. Der er derfor udarbejdet Tillæg 1 til Kommuneplan 2013 om klimatilpasning, som trækker denne klimatilpasningsplans indhold op på et overordnet planmæssigt niveau. Kommuneplantilægget fastsætter den retning og de krav, der vil få indflydelse på, hvordan klimatilpasning kan indarbejdes i planlægningen og udviklingen af Gladsaxe fremadrettet.
Ændring af planloven i 2012 giver kommunerne mulighed for at fastsætte bestemmelser i lokalplaner, der er planlægningsmæssigt begrundet med klimatilpasning eller forebyggelse af forurening. Gladsaxe Kommune vil i sit arbejde med implementering af klimatilpasningsplanen bruge muligheden for at fastsætte krav til klimatilpasning i nye lokalplaner, for eksempel i forbindelse med byomdannelsesprojekter, hvis dette viser sig at være nødvendigt og gavnligt.
Gladsaxe Kommune har en beredskabsplan for skybrud, der beskriver procedurer for håndtering af de konkrete skybrudshændelser. Planen bliver evalueret og justeret efter større skybrudshændelser. Da Gladsaxe og Gentofte kommuner har fælles forsyningsselskab (Novafos) arbejder de to kommuner løbende på at koordinere og ensrette procedurer for håndtering af skybrud. Det er vigtigt, at få tilbageført den viden vi får fra skybrudshændelserne til arbejdet med klimatilpasning.
Gladsaxe Kommune har udarbejdet en Naturplan, der beskriver kommunens visioner og ideer i de ni største naturområder i kommunen. Når der skal arbejdes med konkrete klimatilpasningsløsninger, vil det ske i samspil med Naturplanen. Det gælder både der, hvor der skal tages hensyn til særlig sårbar natur eller hvor visionerne for naturområderne kan realiseres gennem klimatilpasningsløsninger. Klimatilpasningsløsninger vil altid ske i overensstemmelse med Naturbeskyttelsesloven, så der ikke sker væsentlige tilstandsmæssige ændringer af naturen.
- Spildevandsplan 2015
- Naturplan