Her gælder Indsatsplanen

I Gladsaxe Kommune indvindes grundvand til drikkevandsformål under det meste af kommunen. Grundvandet pumpes op ved:

• Søborg Vandværk (Novafos)
• Bagsværd Vandværk (Novafos)
• Kilde XIII (HOFOR)
• Kilde XIV (HOFOR)

Desuden pumpes grundvand fra magasinet under Gladsaxe op i indvindingsboringer på:

• Ermelundsværket (Gentofte Kommune)
• Bregnegården Kildeplads (Gentofte Kommune)
• Lyngby kildeplads (Lyngby-Taarbæk Kommune)
• Tibberup kildeplads (Furesø Kommune, HOFOR)
• Hareskov Vandværk (Furesø Kommune)

I afsnittet Baggrundsviden i Gladsaxe er der en beskrivelse af og kort over de fire kildepladser i Gladsaxe.

Indvindingsoplandet er det areal, hvorfra grundvand strømmer til boringerne ved kildepladserne. Det grundvandsdannende opland er det areal på jordoverfladen, hvorfra regnvand vil infiltrere til grundvandsmagasinet inden for indvindingsoplandet. De arealer, der ikke er dækket af et opland til en af indvindingerne i Gladsaxe, er for størstedelens vedkommende del af oplande til indvindinger i nabokommunerne.

Sker der en jord- eller grundvandsforurening i oplandet til en kildeplads, kan forureningen bevæge sig mod kildepladsen. Hvis forureningen ikke bliver tilbageholdt eller nedbrudt i jorden, vil forureningen i fremtiden nå indvindingen på kildepladsen. En forurening i det grundvandsdannende opland til en kildeplads kan derfor udgøre en trussel mod kildepladsen og drikkevandskvaliteten. Da størstedelen af arealet i kommunen er del af et opland til et vandværk, er der potentielt risiko for, at en jord- eller grundvandsforurening kan forurene drikkevandet i Gladsaxe Kommune eller i vores nabokommuner. Læs mere om forureningsforhold, geologi og drikkevandsindvinding i afsnittet Baggrundsviden.

Omkring alle indvindingsboringer til almene vandværker er der i forvejen en lovpligtig 25 meters beskyttelseszone. Her må der ikke anvendes pesticider eller dyrkes og gødes til erhvervsmæssige eller offentlige formål.

Gladsaxe Kommune har desuden udlagt boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for at imødekomme et behov for ekstra grundvandsbeskyttelse rundt om indvindingsboringer. Hvis der i området tæt på en indvindingsboring sker spild eller anden forurening, kan forureningen hurtigt sprede sig til grundvandet via sprækker i jorden eller løbe ned langs boringens sider, og det kan være svært at nå at reagere og afværge forureningen inden skaden er sket og boringen må lukke. Arealet tæt på en indvindingsboring er derfor ekstra sårbart over for forurening.

Størrelsen og formen på Gladsaxe Kommunes BNBO er ikke givet på forhånd, men afhænger blandt andet af den enkelte borings indvindingsmængde og geologien nær boringen. BNBO udlægges på baggrund af konkrete vurderinger af forureningstruslen mod vandindvindingen fra aktiviteter eller forhold inden for BNBO. I denne vurdering indgår også risikoen for forurening som konsekvens af uheld.

På kortet nedenfor ses med sort de i Gladsaxe Kommune udpegede BNBO.

 

Hvis Gladsaxe Kommune vurderer, at der i BNBO er grundvandstruende aktiviteter eller andre forhold, som udgør en risiko for forurening af grundvandet, kan vi nedlægge forbud eller give påbud efter § 24 i Miljøbeskyttelsesloven. Det kan eksempelvis være ved uhensigtsmæssig brug eller opbevaring af ukrudtsmidler eller vejsalt. Som udgangspunkt benytter vi ikke påbudsmuligheden, men frivillige aftaler. Restriktionerne skal have til formål at forhindre, at der sker en forurening eller begrænse risikoen for uheld, som kan føre til forurening af vandindvindingen. Restriktioner begrænser sig ikke til enkelte stoffer eller aktiviteter, men der skal være en vurdering af proportionaliteten af restriktionen i forhold til indvindingsboringens betydning, geologiske forhold og det samlede trusselbillede mod indvindingsboringen.

I tilfælde af, at Gladsaxe Kommune udsteder forbud eller påbud mod lovlige forhold, vil grundejer kunne søge erstatning for eventuelle tab som følge af restriktionerne i det pågældende område. Gladsaxe Kommune vil prioritere grundvandsbeskyttelse og egne indsatser særligt højt i BNBO. Nogle indsatser påbegyndes i BNBO og spredes efterfølgende ud til resten af kommunen.

Relevante links:

• Boringsnære beskyttelsesområder – BNBO. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 2, 2007
• Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse 1189 af 27. september 2016

Grundvandsressourcen i Danmark er inddelt i områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD), Områder med drikkevandsinteresse (OD) og områder uden drikkevandsinteresse. OSD-områder er udpeget med henblik på, at de skal kunne danne grundlag for den nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning. I Gladsaxe er den nordlige del af kommunen udpeget som OSD, mens den sydlige del er udpeget som OD. På figuren nedenfor ses i lyseblåt OSD og områderne uden farve er OD. Desuden vises indvindingsboringer i Gladsaxe Kommune og nabokommuner.

Kort over drikkevandsinteresser. Det blå areal er Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og det mere gennemsigtige blå areal markerer Område med Drikkevandsinteresser (OD).

Inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandværker udpeges desuden nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og herunder Indsatsområder med hensyn til nitrat (IO). I Gladsaxe Kommune er der udpeget enkelte nitratfølsomme indvindingsområder, se figuren til højre, mens der ikke er udpeget nogen indsatsområder med hensyn til nitrat. Du kan læse mere om udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder under Baggrundsviden.

Der er ingen væsentlige kilder til nitrat i Gladsaxe Kommune, og NFI vil derfor ikke blive betragtet som særskilte beskyttelsesområder i forbindelse med indsatsplanens indsatser. Det tynde dæklag af ler, der ofte er karakteristisk for NFI, vil dog indgå i den vurdering af forureningstrusler og sårbarhed af grundvandsressourcen, som indgår i implementeringen af flere af indsatserne.

Kort over nitratfølsomme områder. (IKKE OVERFØRT)

Relevante links:
Udpegningen af OSD, OD, NFI og IO sker i Bekendtgørelse om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer.