Frikommune

Familieafdelingen har fået mere tid til børnene og familierne og bruger mindre tid på dokumentation. Det er sket som led i et frikommune-netværk med Guldborgsund og Ikast-Brande kommuner under det fælles tema ”Børn som vores vigtigste ressource”, som blev evalueret i januar 2021. Frikommuneforsøget har været gennemført i Gladsaxe Kommune fra 1. oktober 2017 til ultimo 2020.

Det er særligt fritagelsen fra den ellers omfattende paragraf 50-undersøgelse, som har ført til færre dokumentationskrav for rådgiverne og mere tid til børn og familier. Slut-evalueringen viser, at kortere sagsbehandlingstider og en tættere kontakt og dialog med børn og familier fører til positive resultater.

I stedet for dokumentation af sagen bruges tiden i frikommuneforsøget med familierne. Slutevalueringen viser, at dette er resulteret i en tættere kontakt og øget inddragelse af børn og forældre i egen sag.

Spørgsmålet er ofte, om fritagelserne fra lovgivningen fører til en ringere retssikkerhed for familierne. Slutevalueringen peger på det modsatte. At synergien af de nye arbejdsgange og en ny kultur i måden at gå til arbejdet på, virker til at fremme børns og forældres retssikkerhed i børnesagerne. Konkret kan Familieafdelingen se, at klagesager og tvangssager er faldet markant. 

Dertil er rådgivernes arbejdsglæde øget. Medarbejderomsætningen er også reduceret kraftigt. Ifølge slutevalueringen skyldes det, at rådgiverne i frikommuneforsøget har fået større mulighed for at bringe deres faglighed i spil.

Baggrund og formål

Gennem mange års løbende justeringer af Serviceloven er der blevet lagt flere og flere administrativt krævende dokumentationsopgaver over på socialrådgiverne. Selv om baggrunden har været en god intension om at sikre borgernes retssikkerhed, har den praktiske betydning for landets socialrådgivere været, at der er blevet mindre og mindre tid til at mødes med familierne. 

Det helt overordnede formål med Gladsaxe Kommunes frikommuneforsøg har derfor været at skabe mere tid til familiearbejdet ved at skære ned på den administrative tid foran computerskærmen. Socialrådgiverne skulle i højere grad være medskabere af forandringer for familien – bl.a. ved at yde råd og vejledning.

Målet har været, at familierne har skullet opleve en hurtigere indsats og en hyppigere opfølgning. Familierne har også skullet opleve at blive inddraget mere i deres egen sag. Det er sket via dialogværktøjet Feedback Informed Treatment (FIT), der indeholder en række spørgsmål, som familien skal besvare ved hver samtale med socialrådgiveren. Der er både spørgsmål om barnets trivsel og udvikling og om samarbejdet med socialrådgiveren. FIT bruges også til løbende at følge op på, om der sker de nødvendige forandringer i familiens liv, så barnets trivsel og udvikling sikres.

Du kan læse mere om FIT her 

Fritagelser fra Serviceloven

Helt konkret har Gladsaxe Kommune fået fritagelse fra fem paragraffer i Serviceloven:

• § 48 (børnesamtale)
• § 50 (børnefaglig undersøgelse)
• § 54, stk. 2, 3. pkt. (plan for støtte til forældre ved anbringelse af barn)
• § 140, stk. 1 og 3-7 (handleplaner)
• § 155b, stk. 2 (tilbagemelding til underretter)

(Lov om frikommunenetværk (lov nr. 658 af 8. juni 2017) §10, stk. 2)

Fritagelserne betyder ikke, at kommunen har undladt at lave f.eks. børnefaglige undersøgelser eller handleplaner. Men i stedet for slavisk at følge de retningslinjer, som loven foreskriver, har Gladsaxe Kommune i forsøgsperioden arbejdet efter nogle ændrede arbejdsgange, som har gjort vurdering og opfølgning i familiers sager administrativt mere enkelt. Gladsaxe Kommune har fortsat lov til at arbejde i overensstemmelse med fritagelserne indtil udgangen af 2021.  

Samarbejde med Københavns Professionshøjskole (Tidligere Professionshøjskolen Metropol)

Københavns Professionshøjskole (KP) har i et samarbejde med Gladsaxe Kommune udarbejdet en manual og film, så FIT som tilgang kan udbredes til andre kommuners familieafdelinger. Projektet var støttet af den A. P. Møllerske Støttefond.

Evaluering

Som led i de politiske forhandlinger om lov om frikommunenetværk blev det i august 2017 besluttet, at udvalgte frikommunenetværk, herunder Gladsaxe Kommunes netværk, skulle evalueres af VIVE. Midtvejsevalueringen blev publiceret i oktober 2019, og den afsluttende evaluering i januar 2021. Du finder evalueringen på VIVEs hjemmeside.

Politisk godkendelse af frikommuneforsøget

Gladsaxe Kommunes Økonomiudvalg godkendte 17.05.2016, at der skulle ansøges om frikommunestatus sammen med Ikast-Brande og Guldborgsund Kommuner til forsøg om regelforenkling på det børnesociale område. Frikommuneforsøget blev godkendt af Børne- og Socialministeriet 15.09.2017.

 

Gladsaxe er sammen med Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner blevet godkendt som frikommunenetværk inden for det fælles tema ”Nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde” med henblik på at etablere en fælles, tværkommunal akutfunktion fra 1. januar 2018. Som partner i netværket indgår også Region Hovedstaden med Herlev-Gentofte Hospital. Læs ansøgningen til forsøget her.

Læs frikommunevedtægten her.

Målgruppen er primært ældre medicinske patienter og borgere med kroniske sygdomme, som har brug for akut hjælp betinget af såvel kronisk som akut opstået sygdom.

Nye samarbejdsformer på akutområdet skal fremme kvalitet og effektiv ressourceanvendelse i det samlede sundhedsvæsen, på tværs af sektorer. Det gavner både den enkelte borger og samfundsøkonomien. Frikommuneforsøgene ønskes gennemført i samarbejde med borgere, regionale samarbejdspartnere samt relevante ministerier.

Visionen for samarbejdet er, at kommuner, praktiserende læger og hospitaler i et tæt tværsektorielt samarbejde lykkes med at skabe reelle sammenhængende forløb for borgere og patienter på det somatiske akutområde. Ambitionen er med borgeren i centrum at skabe en effektiv, driftssikker og sammenhængende varetagelse af akutområdet på tværs af kommuner og sektorer forankret i nye organisatoriske samarbejdsformer med relevante fagspecialister, herunder specialiserede sygeplejersker.

Sundheds- og Ældreministeriet udsendte i forbindelse med høring vedr. lovforslag tilknyttet frikommuneforsøget denne pressemeddelelse 

Baggrund og Formål

Frikommuneforsøget Fokus på effekt frem for proces har til formål at give mulighed for fleksibilitet for sagsbehandlere og jobkonsulenter med hensyn til, hvornår der skal afholdes opfølgningsmøder og jobsamtaler, afgives tilbud og foretages revurdering. Udgangspunktet for kontakten med borgeren skal under forsøgets varighed være borgerens behov og ikke procesregulering. Forsøget er gældende for sygedagspengemodtagere og uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere.

Evaluering i 2016

Medio 2016 blev der fortaget en evaluering af frikommuneforsøget Fokus på effekt frem for proces. Evalueringen viste blandt andet, at den individuelle tilrettelagte indsats baseret på en faglig vurdering og det individuelle behov i den konkrete borgersag, medførte mere effektiv sygedagpengeopfølgning og dermed understøttede en mere effektiv beskæftigelsesindsats for uddannelseshjælpsmodtagerne i forsøgsperioden.

Forlænget frem til 1.januar 2019

På Baggrund af evalueringen fra 2016 som blev forelagt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 10.05.2016 anbefalede Social og Sundhedsforvaltningen, at frikommuneforsøget skulle fortsætte frem til 01.01.2019, da forsøget med en individuel tilrettelagt opfølgning og form langt overvejende har været positiv. Der var hertil en holdning om, at forsøget har været meningsfyldt samt fagligt relevant for de sygemeldte borgere samt for uddannelseshjælpsmodtagerne. Vurderingen om, at forlænge forsøget er i øvrigt truffet på baggrunden af, at forsøgets effekt har oversteget de udfordringer der har været forbundet med at gennemføre forsøget. 

Læs ansøgningen til forsøget Fokus frem for proces her

Læs frikommunevedtægten til Fokus frem for proces her

Baggrund og formål

Borgere på overførselsindkomster skal have mulighed for, at påtage sig frivilligt arbejde, uden at de bliver trukket i deres overførselsindkomst. Ledige skal dog stå til rådighed for arbejdsmarkedet og derfor påtage sig anvist ordinært arbejde med øjeblikkeligt varsel.

Gladsaxe Kommune har som frikommune fået mulighed for, at de gældende regler på dagpenge-efterløns- og kontakthjælpsområdet ikke skal stå i vejen for, at borgere, der modtager sådanne ydelser, kan påtage sig et frivilligt ulønnet arbejde her i kommune uden samtidig at blive trukket i ovennævnte ydelser.

Borgerne vil blive gjort opmærksomme på mulighederne for frivilligt arbejde som en del af deres kompetenceudvikling samtidig med, at kommunens generelle indsats på frivillighedsområdet styrkes, da flere borgere får mulighed for at være frivillige. Fx i Gladsaxe Kommunes frivillige mentorkorps på beskæftigelsesområdet.  Forsøget er med til at understøtte Gladsaxe Kommunes målsætning om, at ingen ung må lave ingenting. Med frikommuneforsøget Frihed til Frivillighed ønskede Gladsaxe Kommune at undersøge, om lempelsen af reglerne omkring frivilligt arbejde kunne have en positiv effekt og være med til at løfte udfordringen omhandlende unge uden en kompetencegivende uddannelse.

Evaluering 2016

Frikommuneforsøget blev evalueret i 2016. Da indberetning af frivilligt arbejde for borgere på overførselsindkomster er frivilligt, er resultaterne for frikommuneforsøget ikke ligetil målbart. På trods af dette, vurderer Social- og Sundhedsforvaltningen, at bl.a. efterlønsmodtageres og lediges mulighed for, at deltage i det frivillige mentorkorps har haft en meget værdifuld betydning da en del af de ledige i forsøgets målgruppe har valgt at være med i kommunens frivillige mentorkorps. Mentorkorpset har løbende haft 47 aktive mentorer, hvoraf ca. 10 pct. har været en del af målgruppen for frikommuneforsøget Frihed til Frivillighed. Det betyder, at 10 pct. af unge Gladsaxeborgere mellem 18-29, har haft mulighed for få en mentor, hvilket ikke ville have været muligt, såfremt efterlønsmodtagerne og ledige ikke havde haft mulighed for at arbejde frivilligt.

Forlænget frem til 1. januar 2019

På baggrund af de unges gavn af mentorkorpset bestående af frivillige mentorer, blev det anbefalet at forlænge frikommuneforsøget frem til 01.01.2019 da erfaringerne med forsøget samlet set hjælper de unge med at blive fastholdt i uddannelse og arbejde.

Her kan du læse ansøgningen til forsøget Frihed til frivillighed

Hvis du ønsker at læse forføgets vedtægterne, kan du downloade dem her