Jeg hedder Jeanette Riis Spangsberg
Hvis du har spørgsmål, som du ikke finder svar på her på vores hjemmeside, er du altid velkommen til at ringe på telefon 23 86 48 50 eller sende en mail til [email protected]
Rosenlunds beboer
Rosenlunds boliger er beboet af både yngre og ældre borgere som af mange forskellige årsager har behov for pleje og omsorg. Det kan være såvel fysiske som psykiske handicaps samt følger efter sygdom - f.eks.
- Demens
- Aldersrelateret funktionsnedsættelse
- Følgeskader efter overforbrug af rusmidler
- Følger efter traumatisk hjerneskade
- Psykisk sårbare mennesker.
På Rosenlund kan du derfor møde mennesker som har dét til fælles, at pleje og omsorg er en vigtig del af hverdagen.
- "At bo på Rosenlund er bare det bedste. Det er som at være i himmelen. Så jeg er glad for, at det er her, jeg bor".
- "Før jeg flyttede ind på Rosenlund, mærkede jeg ofte ensomheden. Det gør jeg ikke længere".
- "På Rosenlund har vi mange aktiviteter så som Skovlyst, banko, fællessang og motion. Jeg deltager aktivt, og skulle jeg en dag glemme en aktivitet, så er personalet gode til at minde mig om det".
- "På Rosenlund tager vi hver uge på tur med vores minibus. Her får jeg gode oplevelser, som jeg kan dele med de andre beboere".
- "Hver dag går jeg ture i den store have, vi har på Rosenlund. Jeg nyder haven og de mange krukker med blomster, som personalet har plantet".
Dagligdagen på Rosenlund
Som beboer på Rosenlund er du med til at præge dagligdagen og de ting, der foregår. Måltiderne kan du vælge at spise i din bolig eller sammen med de øvrige beboere i husets fælles køkken. Ved at spise i fælleskøkkenet styrkes det sociale fællesskab i Huset.
Vi har mange aktivitetstilbud, som er åbne for alle, der udarbejdes årstidsbestemt aktivitetskatalog. Ud over personale deltager ofte flere af vores frivillige i diverse arrangementer. I huset laver vi forskellige spontane eller planlagte, hyggelige aktiviteter og udflugter for dem, der har lyst.
Vores syv styrende værdier er:
- Mod
- Engagement
- Dialog
- Faglighed
- Anerkendelse
- Respekt
- Tillid.
Når du flytter ind på Rosenlund, tilbyder vi dig en indflytningssamtale, hvor du, personalet og den daglige leder af det hus, du er flyttet ind i, taler om dine ønsker og forventninger til dagliglivet samt hvilken hjælp til personlig pleje og praktisk bistand, du er berettiget til. Hjælpen bliver tildelt efter Gladsaxe Kommunes kvalitetsstandarder for Sundhed og Rehabilitering
Cirka tre måneder efter din indflytning bliver du tilbudt en opfølgende samtale, hvor vi i fællesskab evaluerer den hjælp, du er blevet tilbudt og evt. justerer vores aftale med dig. En pårørende eller en anden bisidder er velkommen til at deltage i samtalerne, hvis du ønsker det. Samtalen foregår i din bolig.
Du er også meget velkommen til at give os løbende feedback, så den hjælp du modtager tager udgangspunkt i dine ønsker.
En gang om året tilbydes du en opfølgende samtale hvor vi sammen kan drøfte og evaluere dit omsorgstilbud. Denne samtale vil vi tilstræbe at planlægge i den måned hvor du fejre fødselsdag.
Praktisk information
Administrationen på Rosenlund finder du i stueetagen i Unikahuset. Du kan henvende dig personligt eller pr. telefon alle hverdage i tidsrummet fra kl. 9.00 til 14.00. Du kan ringe på telefon 39 57 45 00.
Personalet hjælper med at bortskaffe det daglig affald, du er selv ansvarlig for at bortskaffe storskrald, f.eks. gamle møbler, pap og anden emballage.
Se gældende aktivitetsprogram samt opslag i huset
Hver måned afholdes der beboermøder mellem ledelsen og beboerne. Formålet med møderne er bl.a., at beboere og ledelse kan udveksle informationer om, hvad der sker eller skal ske på Rosenlund i den nærmeste fremtid.
Som hovedregel kan ingen behandling eller udveksling af helbredsoplysninger ske uden dit samtykke. Derfor vil personalet sørge for at indhente dit samtykke, før en behandling påbegyndes, og før der sker udveksling af helbredsoplysninger – for eksempel med egen læge og hospitaler.
Alvorlige akut opståede situationer er dog undtaget fra denne regel, her vil behandling sættes i gang uden dit forudgående samtykke. Hvis du ikke selv er i stand til at varetage dine helbredsmæssige interesser, aftales det ved din indflytning, hvem der varetager dine interesser på området. Det kan være en pårørende eller eventuelt en værge. Hver gang der startes en ny behandling, vil personalet kontakte enten dig, din pårørende eller værge som aftalt.
På Rosenlund er der ingen besøgstider, du er derfor velkommen til at modtage besøg når det passer dig.
Yderdørene låses mellem kl. 18.30. Udenfor for dette tidsrum kan dørklokken ved hovedindgangen benyttes. (Du kan også få udleveret en kode til låsen).
Rosenlund har indført elektronisk journalføring. Du har ret til aktindsigt i din journal, så hvis du ønsker at læse din journal, kan du henvende dig til den daglige leder af det hus, du er flyttet ind i. Dine pårørende har som udgangspunkt ikke aktindsigt, medmindre andet er aftalt med dig
Din bolig administreres af boligselskabet KAB. Du kan kontakte KAB ved at skrive, ringe eller maile til:
KAB,
Vester Voldgade 17,
1552 København V,
telefon 33 63 10 00,
e-mail: [email protected]
hjemmeside www.kab-bolig.dk
Rosenlunds ejendomskontor, der er beliggende på 1. sal i Unikahuset, har åbent alle hverdage mellem kl. 11.00 og 12.00. Du kan enten henvende dig personligt, eller du kan ringe på telefon 39 57 45 07.
Ejendomskontoret er bemandet af Teknisk Team, som kan hjælpe dig, hvis du eksempelvis har et stoppet afløb. Her har du også mulighed for at aftale tidspunkt for ind- og udflytningssyn.
Du kan bestille fodplejebehandling, som udføres i din bolig. Du bestiller tid hos og betaler direkte til den mobil fodterapeut, som er på Rosenlund et par dage om ugen.
Fodterapeut telefon nummer: 28 73 09 48
Du har mulighed for at søge tilskud til fodpleje behandling via Borgerservice.
Ved fraflytning af din bolig skal du og/eller dine pårørende aflevere boligen i rengjort stand. Hvis boligen ikke er rengjort, foretages rengøringen for din regning. Du har mulighed for at låne rengøringsredskaber og -midler. Ved henvendelse til Teknisk Team kan du få en specificeret liste over krav til korrekt rengøring af boligen ved fraflytning.
Ved fraflytningen bliver der foretaget et udflytningssyn, hvor du og/ eller dine pårørende og en medarbejder fra Teknisk Team deltager. Når din bolig er slutrengjort, bliver der aflæst elmåler. Nøgler afleveres på ejendomskontoret eller i postkassen uden for kontoret efter forudgående aftale med en medarbejder.
Vi opfordrer til, at boligen bliver tømt hurtigst muligt af hensyn til borgere, som står på venteliste.
På Rosenlund har vi stor gavn af frivillige hjælpere, som løser opgaver, der ikke ligger inden for pleje- og omsorgsområderne – for eksempel cykler de ture med vores beboere. Har du nogen i dit netværk som er interesseret i at blive frivillig, kan de henvende sig til faglig leder på telefon 30 94 32 14.
Frisørsalonen på Rosenlund finder du på 1. sal i Unikahuset.
Frisøren kan træffes på telefon 39 57 45 09 eller mobil 61 68 07 61.
Frisøren på Rosenlund udfører gængs hårpleje i frisørsalonen, og du betaler selv frisøren. Hvis du ønsker at få ordnet hår i din egen bolig, kontakter du selv eller dine pårørende frisøren/mobil frisør.
Når du har fødselsdag, kan du vælge både eftermiddagskagen og aftenens fødselsdagsmenu til dig og dine medbeboere. Den 15. august har Rosenlund fødselsdag, og så får alle beboerne lagkage.
Du og dine besøgende har mulighed for at deltage i gudstjeneste i Festsalen cirka en gang om måneden. Datoer for gudstjenester bliver annonceret på opslagstavlerne, som hænger rundt om i husene. Præsterne ved Mørkhøj kirke forretter gudstjenesterne.
Rosenlund har flere større og mindre haver som du og dine besøgende er velkommen til at benytte. Fælleshaverne bliver passet af en gartner gennem boligselskabet, mens den have som er tilknyttet din bolig, skal du selv vedligeholde.
På Rosenlund er der opsat en hjertestarter til højre for hovedindgangen samt i mellemgangen mellem Unikahuset og Rosenstien.
Som hovedregel er dine husdyr velkommen til at flytte ind med dig, efter aftale med daglig leder. Som udgangspunkt skal man selv kunne varetage pasningen af dyrene, og at der skal indgås aftaler for hvem der overtager pasningen hvis der opstår forhindringer.
Beboerne i hvert hus har udarbejdet en husorden, tag derfor en snak med daglig leder om hvad der er vedtaget i dit hus.
Der er trådløst netværk på Rosenlund, hvis du ønsker en hurtigere internetadgang, skal du selv stå for dette.
Vi lægger vægt på, at dialog er den bedste vej til at finde holdbare løsninger. Derfor opfordrer vi til, at du kontakter en medarbejder eller daglig leder i det hus, du er flyttet ind i, hvis der er noget, du undrer dig over og gerne vil have afklaret. Du er også meget velkommen til at kontakte lederen på Rosenlund.
Jeanette Riis Spangsberg: [email protected]
Det er muligt at få refusion af kørsel til speciallæge, hvis din læge bor inden for en radius af 10 km fra din bolig. Kørsel aftales med Borgerservice på Gladsaxe Rådhus. Personalet på Rosenlund kan hjælpe dig med at bestille kørsel.
Personalet har ikke mulighed for at ledsage dig til:
- lægebesøg
- hospitalsbesøg
- indlæggelse
Du må gerne benytte levende lys i din bolig. Men vi opfordre kraftigt til, at du så vidt det er muligt, anvender LED- stearin lys.
Du beholder din egen læge, når du flytter ind på Rosenlund. På Rosenlund har vi tilknyttet faste plejehjemslæger som kommer på besøg på Rosenlund hver 14 dag. Hvis du ønsker at skifte til vores faste plejehjemslæge, kan du give besked til daglig leder. Skiftet til plejehjemslæge er gratis
Rosenlund råder over flere lokaler, som du kan låne. For nærmere information
eller lokalebestilling skal du kontakte Administrationen på telefon 39 57 45 00.
På Rosenlund lægger vi vægt på, at maden er hjemmelavet og tilberedt af de bedste og så vidt muligt økologiske råvarer. Maden skal vække appetit og sammen med indretningen bidrage til at skabe de kulturelle, hyggelige og sociale rammer, der skal til for at nyde et måltid.
Du er velkommen til at afgive ønsker til menuen, og til at give konstruktiv feedback på måltiderne.
Du skal selv medbringe møbler, lamper, gardiner, 2 dyner, hovedpuder m.v. Der forefindes gardinstænger i boligen. Du skal selv stå for blandt andet udpakning, ophængning af lamper, billeder, gardiner
Har du egne lamper med til din bolig, skal du selv købe elpærer til disse.
Vær opmærksom på, at alle løse ledninger skal fæstes til panelet eller bindes op.
Du kan få gode råd til indretning af din bolig af personalet. At din bolig indrettes overskueligt, hjemligt og genkendeligt i forhold til tidligere, kan være væsentligt i forhold til din trivsel.
Der udarbejdes i samarbejde med dig og evt. dine pårørende en arbejdspladsvurdering
(APV), ved indflytning og efter behov, dog mindst 1 gang årligt.
Du betaler selv for din medicin. Du kan give samtykke til at medicinen leveres fra apoteket til plejecentret. Apoteket opkræver et mindre gebyr for dette. Det anbefales at tilmelde betaling af medicin til PBS.
Rosenlund har en samarbejdsaftale med Buddinge apotek, som leverer medicin hertil dagligt alle hverdage. Vi anbefaler derfor at du indgår aftale med dette apotek.
Du er selv ansvarlig for opbevaring af penge og værdigenstande. Det er din egen indboforsikring som dækker eventuelle tab.
Vi anbefaler at du ikke opbevare store pengebeløb, og lader dine værdier ligge frit tilgængeligt
På parkeringspladsen foran Rosenlund er der fri parkering.
Din post afleveres i Administrationen, hvorefter personalet sørger for at bringe posten ud til dig. Hvis du holder avis, anbefaler vi, at du får den sendt med PostNord i stedet for med avisbud.
Du kan indgå aftale om hjælp til håndtering af post.
- Aftørring af alle vandrette flader, såfremt disse er ryddet.
- Tør mobning, efterfulgt af gulvvask på alle gulve
- Rengøring af toilettet samt håndvask
- Såfremt der er gulvtæpper i stuen, vil disse blive støvsuget. Møblerne flyttes og støvsuges ikke.
Rosenlund er røgfrie plejeboliger og du må derfor kun ryge i din egen bolig. Af hensyn til de øvrige beboere og personale, vil vi bede dig holde døren til din bolig lukket mens du ryger, og lufte ud før du modtager hjælp af personalet i boligen.
På Rosenlund holder vi inden for den første måned efter din indflytning et møde mellem dig, og hvis du ønsker det også med dine pårørende.
Derudover kan du og/eller dine pårørende altid aftale tid til et møde med medarbejdere, daglig leder eller andre fagpersoner fra Rosenlund.
En gang om året vil du blive tilbudt en opfølgende samtale.
Din bolig på Rosenlund er dit eget private hjem, hvor du selv træffe beslutninger om dine private og økonomiske forhold. Dette gælder som udgangspunkt også, selv om du har en alvorlig psykisk funktionsnedsættelse som for eksempel en fremskreden demenssygdom.
Der kan dog - efter bestemte betingelser - gøres indgreb i din selvbestemmelsesret for at undgå omsorgssvigt. Hvis du, på grund af den nedsatte psykiske funktionsevne, ikke selv er i stand til at varetage egne forhold i tilstrækkelig grad.
Når der er valg og folkeafstemning i Danmark, møder kommunens valgtilforordnede op på Rosenlund, og i samarbejde med personalet sørger de for, at du som stemmeberettiget får mulighed for at afgive din stemme i Festsalen eller i din bolig.
Servicepakken omfatter de serviceydelser, Gladsaxe Kommune tilbyder beboerne i kommunens plejetilbud. Du vælger naturligvis selv hvilke af ydelserne fra servicepakken, du ønsker at modtage. Du bestiller ydelserne via det elektroniske ”Aftaleskema”.
https://gladsaxe.dk/kommunen/plejeboliger/rosenlund/inden-du-flytter-ind/naar-du-har-sagt-ja-og-oensker-at-flytte-ind
Alle sundhedspersoner er underlagt tavshedspligt. Det betyder at sundhedspersoner ikke må videregive oplysninger om dit helbred og andre fortrolige oplysninger uden dit samtykke. Ønsker du, at dine pårørende bliver informeret, skal du give skriftligt samtykke til dette.
Du vil opleve at personalet sidder og skriver på smartphones, dette skyldes at vi anvender smartphones til at tilgå vores dokumentationssystem.
I træningssalen på Rosenlund finder du forskellige træningsredskaber og træningsmaskiner, som du er velkommen til at benytte.
Du skal selv sørge for installation af dit Tv og bestilling af tv-pakke.
Hvert efterår tilbydes alle beboere gratis influenzavaccination. Datoen annonceres på opslagstavlerne, som hænger rundt om i husene.
Du har mulighed for at få vasket dit tøj på Rosenlund. Hvis du vælger denne ydelse
på aftaleskemaet. Vi anvender svanemærket vaskemiddel uden parfume. Da alt tøj bliver vasket i fælles vaskeri i det hus, du er flyttet ind i, skal dit tøj mærkes med vaskemærker, som vi udleverer til dig. Du kan låne en mærkemaskine, så du eller dine pårørende kan mærke dit tøj. Rosenlund har ikke kapacitet til at vaske sengetøj, håndklæder og lignende, men du kan vælge at leje det, da det er omfattet af servicepakken ”vask og leje af linned”.
Vi opfordrer dig til at anskaffe en vasketøjskurv til opbevaring af dit snavsetøj.
Er en del af servicepakken, der kommer derfor en vinduespudser firma 3 gange årligt og pudser dine vinduer såfremt du har tilmeldt dig ordningen
Du har mulighed for at få dine vinduer pudsede af vinduespudser.