Ved indflytning i plejebolig, kan du til- og fravælge en række ydelser. Disse er beskrevet nedenfor og betales en gang om måneden.
Betaling for ydelserne vil blive opkrævet forud.
Priserne for serviceydelserne reguleres hvert år pr. 1. januar.
Taksten for rengøringsartikler (45,-) dækker: støvsuger, klude, gulvspande, tæpperenser, samt rengøringsmidler, der er nødvendige for at holde hele boligen.
OBS. Hvis du fravælger denne ydelse og selv køber rengøringsartikler, skal disse overholde Arbejdstilsynets grænseværdier for stoffer og materialer. Personalet må kun benytte godkendte rengøringsmidler.
Taksten for plejeartikler (54,-) dækker: sæbe, shampoo og balsam, tandbørste og tandpasta, toiletpapir samt engangsvaskeklude.
Du skal altså selv stå for cremer, Steradent, neglefil, neglerenser, neglesaks, termometer, vatpinde, Dentofix, kam og børste og papirlommetørklæder
Taksten for morgenmad (829,-) dækker: morgenmad, formiddagskaffe eller the og frugt.
Taksten for frokost (1.142,-) dækker: Smørrebrød, eftermiddagskaffe eller the og kage
Taksten for aftensmad (1.909,-) dækker: dagens varme ret, biret, aftenskaffe eller the, småkager evt. et stykke franskbrød med ost. Evt. et stykke brød til natmad.
Taksten for vask af eget tøj (167,-)
Vælger du denne ydelse, skal dit tøj mærkes med et nummer, da tøjet vaskes i fælles vaskeri. Du eller dine pårørende har mulighed for at låne en mærkemaskine på afdelingen. Tøjet skal kunne tåle maskinvask.
Taksten for leje og vask af linned (148,-) dækker: leje og vask af sengetøj, håndklæder og evt. undertøj samt stiklagner.
Taksten for vinduespolering dækker (18,-): pudsning af boligens vinduer 4. gange årligt.
Taksten for forsikring (43,-) er en kombineret ansvars- og løsøreforsikring.
Du har selv ansvar for at være korrekt forsikret. Vælger du denne ydelse dækker betalingen en kombineret ansvars- og løsøreforsikring. Nærmere oplysninger kan fås hos den daglige leder eller hos Byrådssekretariatet på Gladsaxe Rådhus.
Gladsaxe Kommune anbefaler, at du ikke har værdigenstande liggende i boligen.
Taksten for forsikring dækker: Kombineret ansvars- og løsøreforsikring.
- Løsøre for kr. 235.000
- Ansvar for kr. 10.000.000
Taksten for tilskud til kultur (60,-) dækker bl.a.: Årsfester, div. underholdning i løbet af året og ellers ”ekstra” fornøjelser til glæde for beboerne.