Borgerpanel
Vi vil gerne have en dynamisk dialog med borgere i kommunen
Borgerpanelet skal give borgere en mulighed for nemt at give deres mening til kende, og derved give forvaltningerne en mulighed for at tage temperaturen på forskellige projekter. Borgerpanelet er en mulighed for at styrke kommunikationen mellem borgere og Gladsaxe Kommune og skal ses som et supplement til høringer og borgermøder.
Alle kan deltage i Borgerpanelet
Vi opfordre alle, som vil give deres mening og holdning til kende, til at melde sig. I takt med at deltagerantallet stiger, vil vi kunne skabe os et bedre billede af, hvordan forskellige tiltag i kommunen påvirker forskellige aldersgrupper, og om tiltagene har større effekt i bestemte dele af kommunen.
Du skal bare være 15 år eller over og have en email adresse.
Tilmeld dig til Borgerpanelet her, og sig det gerne videre til andre, du mener kan have interesse i at deltage.
Hvem står bag Borgerpanelet?
Undersøgelser i Gladsaxe Kommunes Borgerpanel kan komme fra samtlige forvaltninger i kommunen.
Alle data der indsamles i forbindelse med undersøgelser behandles anonymt, og rapporter m.v. vil ikke være personhenførbare. Ingen personhenførbare data vil blive videregivet, men vil blive anvendt i rapportform uden personlige og fortrolige oplysninger.
Har du spørgsmål til Borgerpanelet, er du velkommen til at skrive til byplanoglandskab@gladsaxe.dk