FGU har brug for flere frivillige erhvervsmentorer i Gladsaxe – det gælder indenfor alle fagområder.
FGU Nord (Den Forberedende Ungdomsuddannelse) inviterer derfor alle virksomheder til åbent hus for erhvervslivet tirsdag den 5. september 2023 kl. 16:00-18:00.
Det er vigtig, at vi sammen bidrager til at motiverer de unge, så de får en faglig interesse, der på sigt resulterer i en gennemført uddannelse eller varig beskæftigelse.
Rollen som erhvervsmentor
En erhvervsmentor er en frivillig person fra erhvervslivet, som er engageret og brænder for sit arbejde og har lyst til at dele erfaringer og viden med et ungt menneske.
En erhvervsmentor deler viden om uddannelser, arbejdsområder og jobs og hjælper den unge med at møde nye mennesker ude i arbejdslivet, at skrive CV og ansøgninger og med at søge job/fritidsjob, erhvervspraktik og lære- eller elevplads.
Sådan bliver du erhvervsmentor:
- Du har tid og lyst til at bruge ca. 4 timer om måneden i ca. 6 måneder som erhvervsmentor.
- Du har erhvervserfaring og aktuel viden, som du har lyst til at dele ud af.
- Du gør dig tanker om, hvad du ønsker som frivillig.
- Du er minimum 25 år.
Foreningen Lige Adgang afholder mentorkurser, hvor du bliver klædt godt på til rollen, og tilbyder sparring igennem hele forløbet, så både mentor og mentee får det bedst mulige udbytte.
Information og tilmelding:
FGU Nord: 25 10 73 00 / [email protected] / www.fgunord.dk
Foreningen Lige Adgang: www.ligeadgang.dk