Aflever dine trykflasker - uanset type - på genbrugsstationen eller til farligt affald i din ejendom - også selvom de er tomme.
Mange trykflasker eksploderer fordi de sorteres forkert
Trykflasker som f.eks. deodorantspray, kulsyrepatroner, hårlak og flødeskumsspray kan eksplodere, hvis de sorteres sammen med metal eller restaffald. Så kommer de nemlig ned i skraldebilerne og siden ud til Vestforbrænding. Da affaldet trykkes sammen, opleves jævnligt eksplosioner til stor fare for skraldemændene.
Hvis du finder trykflasker på gaden eller i naturen gør du også en god gerning ved at samle dem op og aflevere dem.
Trykflasker er ikke farlige i sig selv. Du kan sagtens samle dem op og aflevere dem.
Er du i tvivl om, hvordan du sorterer dit affald? Så tag et kig i sorteringsoversigten. Du kan også kontakte os på [email protected].