De tre nominerede til bæredygtighedsprisen er Repair Café – Gladaxe, Ben McPherran og 3 step it a/s. I dag præsenterer vi den første nominerede Repair Café – Gladsaxe.
Repair Caféen nomineres, fordi den skriver sig direkte ind i Gladsaxestrategien og visionerne om økonomisk, social og miljømæssig langtidssigtet bæredygtighed.
Repair Caféen beskæftiger mere end 20 frivillige ildsjæle, der to gange om måneden hjælper og lærer Gladsaxes borgere, hvordan man reparerer defekte genstande.
Idéen er at inspirere gladsaxeborgerne i retning af cirkulær økonomi ved at vise dem, at det er muligt at reparere ting, frem for bare at kassere og købe nyt.
Gladsaxe har eksisteret siden efteråret 2019 og er fysisk placeret i Telefonfabrikken. Den er skabt i et samarbejde mellem Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus og Gladsaxe Bibliotekerne.
Stort tillykke til Repair Caféen!
I den kommende tid præsenteres de øvrige to nominerede. Vinderen afsløres ved prisuddelingen 16. november 2020.
Verdensmål – vores mål
Bæredygtighedsprisen er en del af Gladsaxes arbejde for at fremme en bæredygtig udvikling. Som den første kommune i Danmark har Gladsaxe således indarbejdet FNs Verdensmål i sin overordnede strategi, Gladsaxestrategien. Det er første gang prisen uddeles.
Læs mere om Gladsaxestrategien på: www.gladsaxe.dk/gladsaxestrategien
Læs mere om Repair Caféen