Ny selvbetjeningsløsning gør det fremover både nemmere og mere sikkert at an-mode om helbredstillæg for folke- og førtidspensionister.
Nu er der kommet en ny, nem og sikker selvbetjeningsmulighed som borgere, pårørende og leverandører kan bruge til at sende regninger med helbredstillæg til Gladsaxe Kommune. Det betyder at man kan spare turen til rådhuset og at man er sikker på, at regningen lander det rigtige sted første gang, så tilskuddet kan udbetales helt gnidningsløst.
Den nye selvbetjeningsløsning er for borgere med folkepension eller førtidspension tilkendt før 1. januar 2003, som har et helbredskort. Kortet bruges til at modtage almindeligt helbredstillæg, der kan give tilskud til tandlæge, høreapparat, fysioterapi, kiropraktik, briller og psykologhjælp.
Det er stadig et krav, at der skal søges bevilling til briller, høreapparater, udvidede tandbehandlinger samt personligt tillæg.
Det har hidtil kun været muligt at få refunderet sit tilskud ved enten at få sin behandler til at afregne med Gladsaxe Kommune, selv aflevere regningen fysisk til kommunen eller sende den med sikker post.
Læs mere og ansøg online
Husk at man som borger altid skal søge udvidet helbredstillæg eller personligt tillæg, hvis man skal have tilskud til behandlinger, der ikke har regionalt sygesikring.