I september 2020 gennemfører Gladsaxe Kommunes Hjemmepleje en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle de borgere, der modtager hjemmehjælp og madservice.
Gladsaxe vil gerne give alle borgere, der modtager hjemmehjælp og madservice, mulighed for at kommentere på den støtte, de modtager. Derfor sender vi en tilfredshedsundersøgelse, så vi kan blive klogere på, hvordan vi fortsat kan udvikle hjemmeplejen i Gladsaxe.
Borgere inviteres direkte
Brugertilfredshedsundersøgelsen i hjemmeplejen gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse, der er tilpasset den enkelte borgers indsats. Vi sender som udgangspunkt invitationen til at deltage via Digital Post, hvorefter man kan besvare via computer eller tablet/mobiltelefon. Er man fritaget for Digital Post, får man i stedet invitation pr. brev, som man udfylder og sender retur med posten.
Har man efter den første periode endnu ikke besvaret undersøgelsen, vil man blive ringet op med mulighed for at besvare via telefon i stedet.
Sidste frist for at besvare undersøgelsen er søndag 4. oktober 2020.