I den nuværende situation med coronavirus er omtanke den bedste omsorg for vores ældre og svage medborgere. Læs her, hvad du kan gøre.
I denne tid, hvor en del danskere kan være smittet med coronavirus, er det vigtigt, at vi gør en ekstra indsats for at passe på vores ældre og svage medborgere, fordi det kan have store konsekvenser, hvis de bliver ramt af virussen.
Husk derfor at begrænse fysisk kontakt med ældre og svage, hvis du er det mindste sløj. I stedet kan du fx ringe eller lave et videoopkald til din gamle mor, far eller bedsteforældre.