Hele sommerferien kan du møde din lokale betjent i Høje Gladsaxe – hver mandag.
Hver mandag i sommerferien triller lokale betjente en af de mobile politistationer ind på ”den runde” i Høje Gladsaxe. Her kan du møde og tale med din lokale betjent i tidsrummet 14-20. Det gælder både, hvis du har nogle bekymringer, spørgsmål til arbejdet som politibetjent eller gode ideer, du gerne vil dele.
Det hele foregår i et samarbejde mellem Københavns Vestegns Politi, Gladsaxe Kommune og Vores HG.
Du kan få mere at vide i videoen ovenfor med politikommissær Klaus Mortensen, Gladsaxes borgmester Trine Græse og Christine Bille, der er sekretariatsleder i Vores HG.