Søndag d. 20. februar 2022 kl. 14-15.30 kan du kigge forbi hestefolden i Høje Gladsaxe Park og høre mere om, hvorfor der går vilde heste i parken og hvordan de har det.
Til arrangementet vil du have mulighed for at tale med hestenes dyrepasser og en biolog fra kommunen.
Grønt Idécenter vil også bidrage med aktiviteter for store og små på dagen.
Mon ikke også at der bliver mulighed for en tur ud og kigge på hestene.
Vi står ved indgangen til hestefolden ved hundefritløbsfolden for enden af Grønnemose Allé.