Deltag i borgerundersøgelse om det lokale demokrati i Gladsaxe.
Deltager du i borgermøder, kommunalvalg, byrådsmøder, skolebestyrelse eller måske byudviklingsprojekter? Demokratisk deltagelse er mange ting og nu har du mulighed for at sige din mening om, hvordan du oplever demokratiet i Gladsaxe Kommune via en spørgeskemaundersøgelse.
Deltag i borgerundersøgelsen
Undersøgelsen gennemføres af analysefirmaet Moos-Bjerre, der på forskellig vis indhenter svar fra borgere i Gladsaxe, herunder via Gladsaxes borgerpanel.
Alle kan deltage i borgerundersøgelsen via dette link
Det tager ca. syv minutter at svare på spørgsmålene. Undersøgelsen er anonym.
Du kan svare på undersøgelsen frem til 6. marts 2023.
Tilmeld dig Gladsaxes borgerpanel
Ønsker du fremadrettet at deltage i undersøgelser via Gladsaxes borgerpanel, kan du tilmelde dig på gladsaxe.dk/borgerpanel. Du skal blot være mindst 15 år gammel og have en e-mailadresse.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til undersøgelsen, er du meget velkommen til at kontakte Moos-Bjerre på mail: [email protected].