Tag med på svampejagt med Grønt IDÉcenter søndag d. 4. oktober fra 13-16.30 i Aldershvile Skov.
Efteråret er over os, og svampene er begyndt at komme til syne i skovbunden. Vil du gerne lære at indsamle dine egne lækre svampe, så kom og vær med til Grønt IDÉcenters årlige svampedag i Aldershvile Skov. Svampeeksperterne Henrik Mathiassen og Ole Terney vil guide svampejagten. De vil vejlede i, hvor man finder svampene og fortælle om forskellene på spiselige og giftige af slagsen.
Efter indsamlingen serveres kaffe og varm kakao. Arrangementet er gratis.
Tilmelding sker ved at skrive telefonnummer og navn(e) på deltager(e) til: [email protected].
Vi holder selvfølgelig afstand og opfordrer deltagerne til at følge retningslinjerne og passe på hinanden.