Børn fra Gladsaxes børnehuse besøgte borgmesteren for at aflevere deres bud på næste års julekort.
Børn fra Gladsaxe Skovbørnehave afleverede deres tegninger til borgmesteren.
Der er heldigvis nok at vælge imellem, når tegningen til næste års julekort skal findes. Tirsdag 23. november fik borgmester Trine Græse besøg af nogle af Gladsaxes yngste kunstnere.
Traditionen tro har børn fra Gladsaxes børnehuse nemlig lagt deres tid og kreative kræfter i det, der kan blive næste års julekort.
Bliver en del af udstilling
Det var børn fra børn børnehusene Paletten, Poplen, Gladsaxe Skovbørnehave, Møllehuset og Solvognen, der i år besøgte borgmesteren og afleverede deres bud på næste års julekort. Og nu er det op til en dommerkomité at udvælge den tegning, som skal være næste års officielle julekort fra Gladsaxe Kommune
Alle årets flotte bud på julekort bliver udstillet i rådhushallen på Gladsaxe Rådhus fra 6. december til og med 24. januar, hvor vinderen bliver fejret med en lille reception. Her kan alle interesserede komme forbi og nyde bidragene fra Gladsaxes spirende kunstnere.
Der blev også tid til lidt julehygge og julegodter i forbindelse med besøget på rådhuset.
Til sidst fik børnene en rundvisning i byrådssalen.
En juletradition i Gladsaxe
Hvert år bliver børnene i Gladsaxes børnehuse inviteret til at komme med deres bud på den tegning, der skal pryde næste års julekort fra Gladsaxe.
Julekortet for 2021 er tegnet af Aurelia Lorenzana Gerstoft, Emilia Mitcova, Lukas Stan Pedersen og Storm Julsgaard Jensen på fem år fra Børnehuset Møllehuset i Søborg. Billedet tager udgangspunkt i fællessang, som børnene hver især har oplevet i hjemmet med familien og i børnehuset med vennerne under corona.
Julekortet for 2021 af Aurelia, Emilia, Lukas og Storm fra Børnehuset Møllehuset.