Gladsaxe Byråd har bevilget midler til en modernisering og udbygning af Søborg Skole. Der er derfor udarbejdet en ny lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for området omkring Søborg Skole. Planerne sætter rammerne for udbygningen af Søborg Skole med fokus på høj arkitektonisk kvalitet, omgivelser og nærhed til Søborg Kirke.
Lokalplanen har samtidig til formål at skabe mulighed for trappeforløb og ny hovedindgang overfor Søborg Kirke.
Lokalplanen har desuden til formål at sikre områdets bevaringsværdige bebyggelse og beplantning. Desuden muliggør lokalplanen, at en boligetageejendom kan inddrages til offentligt formål.
Offentlig høring
Byrådet har 18. maj 2022 vedtaget at fremlægge forslag til lokalplan 272 for Søborg Skole og det tilhørende kommuneplantillæg 2 til offentlig høring.
Høringsfrist
Forslaget er til offentlig høring fra 25. maj 2022 til 3. august 2022.
Se forslag til tillæg 6 til https://dokument.plandata.dk/12_11126251_1653304338615.pdfKommuneplan 2021
Desuden kan du få dem udleveret i By- og Miljøforvaltningen, Rådhus Alle 7, 2860 Søborg.
Hvis du har indsigelser og ændringsforslag, skal du senest 3. august 2022 sende dem på e-mail til [email protected] eller til Gladsaxe Byråd, By- og Miljøforvaltningen, Rådhus Alle 7, 2860 Søborg.
Borgermøde
Gladsaxe Byråd inviterer til borgermøde om planforslagene tirsdag 14. juni 2022 kl. 19 på Søborg Skole, Frødings Allé 1, 2860 Søborg.
Program for borgermødet er:
Kl. 19:00 Velkomst v. borgmester Trine Græse
Kl. 19:10 3 korte oplæg om stedet, projektet og lokalplanen
Kl. 19:40 Spørgsmål
Kl. 20:15 Rundvisning mv.
Vil du gerne deltage, så tilmeld dig inden tirsdag 7. juni 2022 ved at ring eller skriv til e-mail på telefon 39 57 50 42 eller [email protected]. Hvis der er færre end 15 tilmeldte til borgermødet, vil det blive aflyst.
Miljøvurdering
Miljøvurdering af lokalplanforslaget fremlægges til høring parallelt med planforslaget jfr. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. Miljøvurderingen indgår som en del af redegørelsen i lokalplan 272 for Søborg Skole.
Retsvirkning
Indtil lokalplanen er endeligt vedtaget af Byrådet, må der ikke ske ændringer på de ejendomme, der er omfattet af forslaget.