Søger du foredrag, naturtræning, barselscafé eller andet, så er det nu muligt at finde og oprette aktiviteter og begivenheder på Boblberg.dk
Borgere i Gladsaxe Kommune bruger allerede Boblberg.dk til at finde fællesskaber, og nu er det også muligt at finde aktiviteter.
Aktivitetsmodulet giver mulighed for at se de mange forskelligartede aktiviteter, der findes i Gladsaxe Kommune inden for kultur, natur og idræt. Her er lidt for enhver smag, blandt andet film, teater, koncerter, aftenskole kurser, foredrag og udvalgte sportsarrangementer.
Næste gang du mangler lidt inspiration til fx weekenden, så tag et kig på Boblberg.dk/aktiviteter
Stadig mulighed for at etablere venskaber på Boblberg.dk
Ud over aktiviteter kan du også stadig finde nye sociale fællesskaber, bekendtskaber og venskaber på boblberg.dk, som du kan dele interesser og oplevelser med.
Du går bare ind og opretter en ’boble’ om hvilket venskab, du søger. Det kan være alt fra teaterveninde, en strikkeklub, en ven at gå tur med eller nogle at rejse med.
Alle borgere over 15 år kan oprette en profil på Boblberg.dk gratis.
Ny app
Boblberg.dk har også netop lanceret en app, så det er nemt at få overblik over aktiviteter og fællesskaber. App’en findes i App-store.
Læs mere om mulighederne på Boblberg.dk på Gladsaxes hjemmeside