Paustian Consulting er grundlagt med ambitionen om at hjælpe danske virksomheder og organisationer med at frigøre deres fulde potentiale for optimering på den 3-dobbelte bundlinje.
Paustian Consultings mere end 20 års erfaring med driftsoptimering i danske og internationale virksomheder viser, at virksomheder i gennemsnit kan opnå en budgetbesparelse på op til 20 % uden at gå på kompromis med serviceniveauet. Dertil kommer sidegevinsterne som øget produktivitet og besparelser i forbindelse med optimerede processer.
Potentialet findes primært i afdækningen af ’blinde vinkler’. Altså de områder som man på grund af vanetænkning og –adfærd ikke opdager. Paustian Consulting har bl.a. hjulpet Nationalmuseet, som har en topfokuseret driftsorganisation, med at opnå en omkostningsbesparelse på over 50% på deres måtteservice. Det blev gjort ved at tilpasse servicen til det faktiske behov og øge fleksibiliteten på kontrakterne.
Det skaber værdi på flere bundlinjer at finde de kloge optimeringer. Derfor indgår de 17 verdensmål naturligt i alt arbejdet.
Paustian Consulting prioriterer det faglige ansvarlige fællesskab, derfor har de valgt at have kontor i Verdensmålshuset. Her bor virksomheden sammen med andre, som har FNs Verdensmål som en integreret del af forretningen. Paustian Consulting glæder sig til samarbejdet og ikke mindst til at bo og arbejde i Verdensmålshuset.
Lena Paustian, Paustian Consulting
(foto: privat)