Der er store forskelle på, hvor godt kommunerne klarer sig, når det kommer til oplevelsen af de digitale rammer for de lokale virksomheder. Gladsaxe topper listen i Region Hovedstaden.
Der er store forskelle på, hvor godt kommunerne klarer sig, når det kommer til oplevelsen af de digitale rammer for de lokale virksomheder. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Industri.
Her topper Gladsaxe listen i Region Hovedstaden sammen med blandt andet Ballerup, når man spørger virksomhederne.
Det skyldes, at samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og virksomhederne prioriteres højt. Ikke mindst når det gælder udvikling og test af digitale løsninger. For eksempel ved at udvikle udbudsportalen for håndværksydelser sammen med Håndværkerforeningen, samarbejde om bygcirkulært.dk og test af FoodOptimizers koncept til at nedbringe madspild på Genoptræningscentret Kildegården.