Gladsaxe Kommune fremrykker byggesager for erhvervsbyggeri for at holde gang i byggesektoren under coronakrisen
Alle kæmper for at holde hånden under de private virksomheder, der er hårdt ramt af coronakrisen. Det gælder også i Byggesagsafdelingen i Gladsaxe, som har besluttet at prioritere opgaverne så større erhvervsbyggeri og nybyggeri af etageejendomme kommer frem i køen.
- Vi plejer at behandle sagerne efter, hvornår de er kommet ind. Men på grund af krisen har vi taget erhvervssager ud af bunken, så de bliver behandlet hurtigere. På den måde bidrager vi til aktiviteten i byggesektoren, siger teamleder Anja Munch Harbo.
Hun opfordrer virksomheder til at tage kontakt til Byggesagsteamet, hvis der er behov for en dialog om at få fremrykket sagsbehandlingen af en større sag.