Borgmester Trine Græse inviterer nye virksomheder i Gladsaxe til velkomstmøde
Som et nyt initiativ inviterer borgmester Trine Græse alle nye og nytilflyttede virksomheder i Gladsaxe til velkomstmøde på Gladsaxe Rådhus, mandag den 27. marts kl. 16-17.30. Her er der mulighed for at møde hinanden og høre om nogle af de mange tilbud og samarbejdsmuligheder, vi har til vores virksomheder.
I vil møde vores erhvervschef og erhvervskonsulenter og I kan få en snak med vores medarbejdere i Gladsaxe Jobcenter, som kan hjælpe jer med at rekruttere og fastholde nuværende og fremtidige medarbejdere.
Vi vil blandt andet fortælle om vores erhvervspartnerskab Gladsaxe Erhvervsby, som er et stærkt og innovativt partnerskab, hvor virksomheder, ejendomsejere, uddannelsesinstitutioner og kommunen mødes i netværk og samarbejder om bæredygtighed, HR, grøn mobilitet og byudvikling.
Og I kan høre, hvordanErhvervshus Hovedstaden kan hjælpe med at udvikle jeres virksomhed med blandt andet professionel og gratis sparring om alt fra iværksætteri, grøn omstilling til finansiering og ejerskifte mv.
Tag fat i erhvervschef og leder af Gladsaxe Erhvervsby, Karen Brosbøl Wulf på mail [email protected] eller på telefon 29298858, hvis I har spørgsmål eller vil vide mere.