I et forsøg på at nedbringe sagsbehandlingstiden, vil Byggesagsafdelingen holde lukket for telefoniske henvendelser om onsdagen resten af 2023.
Der er lige nu ekstra travlhed i Byggesagsafdelingen som følge af offentliggørelsen af de nye, foreløbige ejendomsvurderinger. Sagsbehandlingstiden kan derfor være op til 20 uger.
For at arbejde på at nedbringe sagsbehandlingstiden, vil Byggesagsafdelingen derfor holde lukket for telefonerne om onsdagen resten af 2023. På alle øvrige hverdage sidder byggesagsteamet klar ved telefonerne kl. 9-14.
På gladsaxe.dk/byggesag kan du finde links til at finde informationer om din adresse, se det gældende bygningsreglement samt oprette ansøgninger om bygge- og miljøprojekter.