Se program for mødet, der holdes tirsdag aften 15. marts 19-21.
På mødet vil vi præsentere forslag til de forskellige tiltag, der skal til for at opnå en grønnere, mere levende og trafiksikker Søborg hovedgade.
Herudover vil der være mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer på tre stande, der handler om trafikafvikling, byliv og butiksliv samt den grønne hovedgade.
Program for aftenen:
-
• Velkommen v. borgmester Trine Græse• Den grønne og levende by v. stadsarkitekt Tina Saaby• Præsentation af projektet v. rådgiver, BogL Jens Linnet• Pause - forplejning• Stande åbner – Den grønne hovedgade, byliv og butiksliv, trafikafvikling• Tak for i aften v. borgmester Trine Græse
Baggrund for mødet
Søborg Hovedgade skal fornyes for at skabe en grønnere og mere trafiksikker hovedgade, der i højere grad giver plads til byliv og understøtter detailhandel og caféer i gaden.
På baggrund af de mange tilkendegivelser fra sidste borgermøde og input fra referencegruppen, er der arbejdet videre med projekter.
Mødet afholdes tirsdag den 15. marts kl. 19-21 i Rådhushallen, Rådhus Allé 7, 2860 Søborg.