Ser du rotter ved din ejendom, så anmeld dem hurtigt og nemt via digital selvbetjening.
Vi modtager mange anmeldelser fra borgere, der har set rotter eller tegn på rotter, og det er vi glade for. De mange anmeldelser betyder dog også, at der kan være lidt ekstra ventetid for at få besøg af rottebekæmperen. Derfor håber vi på tålmodighed fra jer, der kontakter os. Vi håndterer alle sager, så hurtigt som muligt.
Samtidig vil vi meget gerne opfordre til at anmelde rotter via selvbetjening på gladsaxe.dk/rotter - så kommer anmeldelsen nemlig hurtigere ind i vores system, end hvis man kontakter os via telefon.
Før du anmelder rotter
- Strejfende rotter skal ikke anmeldes, med mindre du har set et hul og mener, de kommer derfra. Ofte bevæger rotterne sig rundt på områder uden nødvendigvis at bo der
- Tjek med naboen, om de allerede har anmeldt rotter, som du har set på deres grund. Vi modtager mange dobbeltanmeldelser, hvilket gør sagsbehandlingstiden unødigt lang.
- Finder du en død rotte, så har den højst sandsynligt spist gift et eller andet sted. Vi kommer ikke ud og samler døde rotter op på din grund. Saml den i stedet op i en pose og smid den ud med dit almindelige restaffald.