Gladsaxe vil være en attraktiv erhvervsby med virksomheder i vækst og en base for innovation og jobskabelse. Der skal være forskellige slags virksomheder og et varieret udbud af jobs til alle. Et mangfoldigt erhvervsliv i vækst understøtter et velfungerende jobmarked, hvor så mange som muligt har et meningsfuldt job. Vi samarbejder med virksomheder om at agere bæredygtigt, bidrage til den grønne omstilling og tage et socialt ansvar.
Det skal være attraktivt at drive virksomhed i Gladsaxe. Der skal være forskellige slags virksomheder og et varieret udbud af jobs til alle. Vi vil indgå i partnerskaber, der bidrager til en social- og miljømæssig bæredygtig vækst, fordi et mangfoldigt erhvervsliv i vækst understøtter et velfungerende jobmarked. For et meningsfuldt job giver mulighed for at forsørge sig selv og styrker oplevelsen af livskvalitet og selvstændighed.
Eksempler på Attraktiv erhvervsby med jobvækst:
Gladsaxe Danmarksmester i beskæftigelse for fjerde gang i træk
Jobcentret i Gladsaxe kan igen kalde sig Danmarksmester i at få borgere i job og uddannelse og dermed væk fra offentlig forsørgelse. Det er fjerde gang i træk. Det viser ny benchmarking fra Beskæftigelsesministeriet.
Læs mere
Gladsaxe danmarksmester i life science-jobs
Gladsaxe indtager endnu en gang førstepladsen over kommuner med flest arbejdspladser inden for life science. Den danske life science-sektor er langt større end tidligere antaget og vokser hurtigt. Det fastslår en ny analyse fra projektet Greater Copenhagen Life Science Analysis Initiative. Ifølge analysen topper Gladsaxe fortsat listen over life science-kommuner med godt 10.000 jobs og en vækst på 1.745 nye jobs over de sidste fem år.
Læs mere
Gladsaxe og ISS styrker samarbejde om social ansvarlighed og bæredygtighed
Der skal fremover være et langt tættere samarbejde mellem servicekoncernen ISS, Gladsaxe Kommune og Gladsaxe Erhvervsby om social ansvarlighed og bæredygtighed.
Læs mere
Gladsaxe har fået et Verdensmålshjørne
Verdensmålshjørnet med Verdensmålsbænken ligger ved FGU Nord og skal være med til at åbne erhvervsområderne og gøre dem mere bæredygtige og attraktive for både medarbejdere, elever og borgere.
Læs mere
Gladsaxe Danmarksmester i beskæftigelse for tredje år i træk
Jobcentret i Gladsaxe er for tredje år i træk Danmarks bedste til at få borgere i job og uddannelse og dermed væk fra offentlig forsørgelse. Det viser ny benchmarking fra Beskæftigelsesministeriet.
Læs mere
Gladsaxe topper i digitalisering
Der er store forskelle på, hvor godt kommunerne klarer sig, når det kommer til oplevelsen af de digitale rammer for de lokale virksomheder. Gladsaxe topper listen i Region Hovedstaden.
Læs nyhed
Se indslag i TV2 Lorry
120 borgere deltog i matchdag for chauffører
120 borgere mødte op, da Jobcenter Gladsaxe, Dekra og tre virksomheder havde inviteret til såkaldt matchdag. Flere af de fremmødte borgere fik et job på stedet.
Læs mere
Gladsaxe hjælper borgere med funktionsnedsættelse i gang på arbejdsmarkedet
Personer med funktionsnedsættelse kan få hjælp af Isbryderordningen til at komme i gang på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse, men der er stadig mange, som ikke kender til muligheden.
Læs mere
Gladsaxe sætter fokus på socialt ansvar med lokale virksomheder
12 lokale virksomheder har tilmeldt sig Det Socialt Ansvarlige Virksomhedsnetværk i Gladsaxe Kommune.
Læs mere
Gladsaxe: Rengøringsfirmaer tester probiotika i miljøvenlig rengøring
Inspireret af corona-epidemien har Gladsaxe Kommune motiveret fem rengøringskonkurrenter i Gladsaxe til at arbejde sammen om at undersøge effekten af Novozymes’ nye probiotiske rengøringsprodukter.
Læs mere
Cykler skal ikke ende på skrotpladsen – de skal genbruges
Nyt genbrugssystem til cykler udvikles som pilotforsøg i Værebro Park sammen med Fællesskabet Værebro og Social Balance.
Læs mere
Letbane gør det nemmere at tiltrække medarbejdere
Ingeniørvirksomheden MOE Danmark placerede deres kontor med 600 medarbejdere i Gladsaxe ved siden af S-tog og kommende letbanestation. Og det var helt bevidst.
Læs mere
Ny udbudsportal gør det nemt at byde på mindre byggeopgaver i Gladsaxe
Gladsaxe Kommune digitaliserer udbudsprocessen på mindre byggeopgaver. Det gør det nemmere for håndværkere at komme i spil til byggeopgaver på skoler og institutioner i Gladsaxe for i alt 40 mio. kroner om året.
Læs mere om den nye udbudsportal
National portal til genbrug af byggematerialer - www.bygcirkulært.dk
Gladsaxe Erhvervsbys store aktører i byggebranchen og Gladsaxe Kommune har sammen lanceret en helt ny portal, bygcirkulært.dk, hvor virksomheder kan udveksle byggematerialer til genbrug og dermed undgå byggespild.
Læs mere: Gladsaxe lancerer national portal til genbrug af byggematerialer
Se indslag fra TV2 Lorry: Gladsaxe lancerer national portal til genbrug af byggematerialer
Gladsaxe Danmarks bedste til at få borgere væk fra offentlig forsørgelse
Jobcentret i Gladsaxe er Danmarks bedste til at få borgere væk fra offentlig forsørgelse. Det viser seneste benchmarking fra Beskæftigelsesministeriet.Målingen viser, hvor mange borgere hver enkelt kommune har på offentlig forsørgelse sammenholdt med det antal, man kan forvente, at kommunen vil have på baggrund af de lokale forhold.
Læs mere her.
Borgmester indvier Sæbefabrikken - Søborgs nye vækstmiljø
Gladsaxe har fået et nyt kreativt og bæredygtigt vækstmiljø i den gamle sæbe- og plastikfabrik på Rosenkæret i Søborg. Borgmester Trine Græse indviede stedet og mødte de nye lejere, der har bæredygtig produktion og kreativitet til fælles.
Læs mere om Sæbefabrikken
Verdensmålshuset på Fremtidsvej
Gladsaxe kommune har skabt et Verdensmålshus i den gamle politistation ved Buddinge station. Verdensmålshuset er indrettet med genbrugsmaterialer fra blandt andet kommunens skoler. I Verdensmålshuset er et aktivt iværksættermiljø, hvor unge virksomheder udvikler deres forretning med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling dybt i deres DNA. Adgangsbilletten til Verdensmålshuset er således, at virksomheden arbejder aktivt med verdensmål og bæredygtighed. I tilknytning til iværksættermiljøet er et Hacklab, hvor man kan lave prototyper. Jobcenteret har CV-café og tilbud til ledige borgere, og kommunale nøglemedarbejdere bruger det store eventlokale til forskellige arrangementer og udstillinger.
Læs mere om Verdensmålshuset
Kickstarter til dobbelt bundlinje - Forretningsudvikling og vækst kombineret med socialt ansvar
Hvad har en planteskole, en malervirksomhed, en innovativ start up og en elektriker til fælles? De er alle beliggende i Gladsaxe, og de er valgt til at være med i projektet Kickstarter til dobbelt bundlinje, som Den Sociale Kapitalfond laver med Gladsaxe Kommune. På en bootcamp i januar gennemgik de fire virksomheder et intensivt forløb med Den Sociale Kapitalfond. Her blev virksomhedernes forretningsudvikling sat i centrum samtidig med at der blev sat fokus på mulige jobåbninger til udsatte”. projektet handler således om at kombinere vækst og udvikling, at få udsatte borgere i arbejde og at understøtte en social bevidsthed hos lokale virksomheder.
Læs mere på hjemmesiden
Gladsaxe erhvervsby - bæredygtighedsgrupper, genbrug af kaffegrums og bæredygtigt tryk
Gladsaxe Erhvervsby er et ambitiøst partnerskab stiftet som en forening i et samarbejde mellem ejere, lejere, Gladsaxe Kommune og andre interessenter.
Bæredygtighed bliver et større og større fokus, og ambitionen i Gladsaxe Erhvervsby er at blive det mest bæredygtige erhvervskvarter i Danmark. Vi benytter derfor vores tætte samarbejde i Erhvervsbyen til at skabe bæredygtige løsninger og inspirere hinanden til at gøre en forskel.
Blandt tiltag er bæredygtighedsgrupper, Nabogo, Genbrug af kaffegrums og bæredygtigt tryk.
Læs mere om Bæredygtige tiltag i Gladsaxe Erhvervsby
Partnerskaber med virksomheder - eksempel Alfa Laval
Et aktuelt eksempel på et partnerskab, der har gjort en håndgribelig forskel, er Gladsaxe Kommunes partnerskab med industrivirksomheden Alfa Laval.
Alfa Laval er verdensledende indenfor udvikling af produkter og processer, der bruges til forarbejdning af fødevarer, rensning af spildevand, biobrændsel og marineindustri. Globalt beskæftiger Alfa Laval mere end 17.000 ansatte og er førende inden for separatorer, varmevekslere og dekantere til mange forskellige industrier. Virksomheden er nu gået et skridt videre for at fremme den grønne innovation og har netop inviteret start-ups, som arbejder med fremtidens bæredygtige løsninger indenfor i egne faciliteter. Det har fået navnet Alfa Laval Innovation House, Copenhagen, og er skabt i et tæt partnerskab med Gladsaxe Kommune, DTU, DTU Skylab, Copenhagen Business Hub og Gladsaxe Erhvervsby. Det er et godt eksempel på innovationskraften i FNs verdensmål 17, Partnerskaber for handling, på tværs af sektorer.
Læs om tilbud og service til virksomheder